Make your own free website on Tripod.com

Stormas÷m ßr

1.                  Vegna breyttra tÝma sem sk÷pu­ust vegna i­nbyltingarinnar ■.e. breyttir atvinnuhŠttir og lÝfshŠttir, ■ß kalla­i ■a­ fram nřja stjˇrnmßlaflokka.  Ůessir flokkar voru me­ mismundandi sko­anir og ßherslur ß hva­ vŠri best fyrir landi­ og landann ß ■essum tÝma.

2.                    

Ě        Al■ř­uflokkurinn, 1916.  Stefna flokksins bygg­i ß sˇsÝalisma, jafna­arstefnu. Ůeir vildu gera fßtŠktina ˙tlŠga Ý landinu, jafna lÝfskj÷r, auka fÚlagslegt ÷ryggi.  Forystumenn hans voru Jˇn Baldvinsson, Stefßn Jˇhann Stefßnsson.  Mßlsgagn var Al■ř­ubla­i­.

Ě        Framsˇknarflokkurinn, 1916.  Hann var mßlsvari kaupfÚlaganna og samvinnuhreyfingarinnar, og Ý stefnuskrß flokksins var landb˙na­ur  haf­ur Ý ÷ndvegi. Framsˇkn leit hornauga ß v÷xt ■Úttbřlanna og vildi sporna vi­ vaxandi veldi kaupmanna og atvinnurekanda.  Forystumenn hans voru Jˇnas Jˇnsson frß Hriflu og Hermann Jˇnasson.  Mßlsgagn var TÝminn og Dagur ß Akureyri.

Ě        SjßlfstŠ­isflokkurinn, 1929.  Stefna hans var a­ vinna a­ ■vÝ og undirb˙a ■a­, a­ Ýslendingar taki a­ fullu ÷ll sÝn mßl Ý sÝnar eigin hendur og gŠ­i landsins til afnota fyrir landsmennina, jafnskjˇtt og tuttugu og fimm ßra samningstÝmabil sambandslaganna er ß enda.  Og a­ vinna Ý innanlandsmßlum a­ vÝ­sřnni og ■jˇ­legri umbˇtarstefnu ß grundvelli einstaklingsfrelsis me­ hagsmuni allra stÚtta fyrir augum. (smbr. Saga sjßlfstŠ­isflokksis; http://www.xd.is/xd/sjalfstaedisflokkurinn/saga Forystu menn hans voru Jˇn Ůorlßksson.  Mßlsgagn var VÝsir og Morgunbla­i­.

Ě        Komm˙nistaflokkurinn, 1930.  Ůeir stefndu a­ byltingu verkalř­sins og alrŠ­i ÷reiganna.  Forma­ur var Brynjˇlfur Bjarnason.  Mßlsgagn var Verklř­sbla­i­ og Ůjˇ­viljinn.

3.                  Lř­rŠ­i­ ßtti Ý erfi­leikum Ý m÷rgum ■jˇ­um me­ a­ halda velli.  EinrŠ­isherrar tˇku v÷ld Ý m÷rgum rÝkum og ßri­ 1938 voru a­eins 12 lř­rŠ­is rÝki eftir Ý Evrˇpu.

4.                  Fasismi er ÷fgafull ■jˇ­ernisstefna sem hafnar lř­rŠ­i en leggur ■ess Ý sta­ ßherslu ß sterkt rÝkisvald.  ôAthafnir Ý sta­ or­aö s÷g­u ■eir.  Hausti­ 1922 komust fasistar  til valda ß ═talÝu, undir forystu Benito Mussolini.  Hann var­ einrŠ­isherra mj÷g fljˇtlega.

5.                  SpŠnska borgarastyrj÷ldin 1936-1939 var eins konar uppgj÷r ß milli vinstri og hŠgri Ý Evrˇpu.  Ůar hjßlpu­u Mussolini og Hitler spŠnska herforingjann Francisco Franco til sigurs gegn lř­veldissinnum.   Lř­veldissinnar fengu a­sto­ frß SovÚtrÝkjunum og ßsamt ■vÝ fengu ■eir mikla sam˙­ frß almenningi ß vesturl÷ndunum og hÚldu margir til Spßnar til a­ a­sto­a lř­veldissinna.

6.                  Black Thursday ľ 29. oktˇber 1929.  Ůß var­ hrun ß Wall Street.  Mikil skelfing greip um sig.  Allir vildu selja.  Margir h÷f­u teki­ lßn til a­ kaupa og kaupa og kaupa.  Margir ur­u milljˇnamŠringar ß sk÷mmum tÝma. Allir ur­u ÷reigar ß einu augnabliki.  Vi­ hruni­ var­ mikill samdrßttur Ý efnahagslÝfinu ľ fj÷ldi fyrirtŠkja og einstaklinga var­ gjald■rota.  Og ■ß hˇfst kreppan mikla.

7.                  ╔g hef­i ekki grŠtt miki­ ß ■vÝ.

8.                  Fˇlk var­ atvinnulaust ľ um 15milljˇnir manns.  Vi­ gjald■rot koma atvinnuleysi, vi­ ■a­ minnkar eftirspurn eftir v÷rum og ■jˇnustu, og vi­ ■a­ ver­a fleiri fyrirtŠki gjald■rota og fleiri bŠtast Ý hˇp atvinnuleysingja.  VÝtahringur sem vefur uppß sig.  Fˇlk bjˇ vi­ skort og hungur.  ═ stˇrborgum mßtti sjß langar ra­ir fˇlks sem bei­ eftir s˙pudisk og brau­i. Kreppan Ý US haf­i ßhrif ß evrˇpskt efnahagslÝf.  Ůar sem US gegndi lykilhlutverki Ý hinu al■jˇ­lega efnahagskerfi.  Og vi­ ■a­ sogu­ust ÷nnur rÝki inn Ý vÝtahringinn.  FyrirtŠkin ß vesturl÷ndum hŠttu a­ flytja inn hrßefni og varning frß ÷­rum l÷ndum.  Ver­ ß varningi fÚll, eftirspurn af varningi fÚll.  Ůetta haf­i ßhrif ß ═slandi lÝka.  BŠndur lentu Ý erfi­leikum ßsamt fisks˙tflutningnum.  Fˇlk missti vinnuna hÚrna lÝka.

9.                  Sagt var a­ kapÝtalisminn hafi veri­ ˇfullkomi­, ■ar hafi gilt frumskˇgarl÷gmßli­.  GrŠ­gin mikil og gefinn laus taumur, og misskipting gŠ­a mikil.  Ůetta hlaut a­ enda me­ ˇsk÷pum ľ ■a­ vŠri hreinlega ekki umfl˙i­. 

10.             ReykjavÝkurbŠr setti af sta­ atvinnubˇtavinnu til a­ milda atvinnuleysi­. H˙n fˇlst Ý vinnu vi­ řmis verk s.s. vegavinnu og grjˇtnßm. Og laun voru greidd af bŠjarstjˇrninni.

11.             En fjßrhagur bŠjarins var lÝtill s÷kum kreppunnar og t÷ldu menn nau­syn a­ lŠkka kaupi­.  Ůegar ßtti a­ taka ßkv÷r­un um ■a­ ß bŠjarstjˇrnarfundi ■ß haf­i margmenni safnast saman fyrir utan Gˇ­templarah˙si­ G˙ttˇ.  Fˇlki­ ruddist inn Ý salinn og hˇfust slagsmßl.  HŠtt var vi­ kauplŠkkunina.

12.             Vegna kreppunnar var ßkve­i­ a­ hefta innflutning ß řmsum v÷rum sem var kalla­ur ˇ■arfa varningur: ■ar ß me­al var kj÷t, brau­, ßvextir, grŠnmeti.. o.fl. Ůetta var vegna ■ess a­ ■a­ var s÷lutreg­a ß Ýslenskum v÷rum erlendis og gjaldeyristekjur fˇru minnkandi.

13.             Ůa­ sem kemur mÚr mest ß ˇvart a­ ■eir t÷ldu ■ß grŠnmeti og ßvexti vera ˇ■arfa.  Einnig kemur mÚr ■a­ lÝka miki­ ß ˇvart hversu lengi ■etta var­i, og enn Ý dag eru sumt ekki enn flutt inn.

14.             Franklin Delano Roosevelt forseti BandarÝkjanna.  ôThe New Dealö var ߊtlun sem var Štla­ a­ vinna bug ß kreppunni.

15.             ═ kj÷lfari­ voru ger­ar řmsar fÚlagslegar endurbŠtur.  Atvinnuleysistryggingum var komi­ af sta­.  Og lÝfeyrisgrei­slur teknar upp.  Kreppan var­ til ■ess a­ opna augun fyrir ■vÝ a­ velfer­ar■jˇnustan yr­i a­ vera sterk.

16.             Gavrilo Princip, me­limur Ý samt÷kum Svarta H÷ndin, hann framdi eitt helsta mor­ s÷gunnar, ■egar hann myrti rÝkiserfingjann Franz Ferdinand og konu hans 28. J˙ni 1914 Ý Sarajevo.

Woodrow Wilson, forseti BandarÝkjanna, kom me­ sjßlfsßkv÷r­unarrÚtt ■jˇ­anna. Ůa­ ■řddi a­ hverri ■jˇ­ vŠri frjßlst a­ ßkve­a hva­a rÝki h˙n tilheyr­i.

Halldˇr Kiljan Laxness nˇbelskßld ═slendinga.  Hann skrifa­i nokkur af sÝnum bestu verkum ß millistrÝ­sßrunum ■ar ß me­al SjßlfstŠtt Fˇlk, sem var kj÷rin bˇk aldarinnar ßri­ 2000.

Benito Mussolini var fasisti og var­ einrŠ­isherra ═talÝu.

Til baka ß Verkefni