Make your own free website on Tripod.com

Aldamˇt.

 

1.                  ┴ ParÝsarsřningunni voru ═slendingar ekki me­ neitt sem tilheyr­i framf÷rum ■annig sÚ­.  Voru me­ myndir og teikningar af g÷mlum bŠjum og ■ess hßttar.  ┴ Hannover voru ═slendingar ßsamt ■eim sem voru me­ tŠknivŠddustu ■jˇ­um.

2.                  Hverjir voru og hva­ ger­u ■eir merkilegt:

Ě        Alexander Graham Bell fann upp talsÝmann ßri­ 1876

Ě        Thomas Alva Edison fann upp grammˇfˇninn og ljˇsaperuna

Ě        Henry Ford var fyrstur til a­ nota fŠriband Ý bÝlaverksmi­ju sinni Ý Detroit ßri­ 1913

3.                              a.     Ůa­ fyrsta var stofna­ ß Akureyri 1906 og var markmi­ ■ess a­ ôvekja lifandi og starfandi Šttjar­arßst Ý brjˇstum Ýslenskra ungmennaö 

b.          Og stˇ­u fyrir alls kyns ÷flugri og fj÷lbreyttri fÚlagsstarfssemi.

c.          ═ dag eru ■au ■ekkt fyrir Ý■rˇttastarfsemi.

4.         26. j˙nÝ 1905 ■egar fyrstu loftskeytasendingar bßrust til ═slands Ý fyrsta sinn.  Me­ ■vÝ gßtu bl÷­in birt erlendar frÚttir.  1906 komst ß ritsÝmasamband vi­ ˙tl÷nd ■egar sŠstrengur var lag­ur frß Bretlandseyjum til ═slands.  1935 komst ß talsamband vi­ ˙tl÷nd.  1903 fˇru tveir ˙tlendingar me­ kvikmyndasřningu.  Kvikmyndir ur­u vinsŠlar hÚr ß landi. ŮŠr mˇtu­u vi­horf og lÝfstÝl ungmenna og hvÝta tjaldi­ var­ einn af bo­berum nřrra tÝma ß ═slandi.

5.                  FÚl÷g voru stofnu­ til a­ vinna Ý kjarabarßttu verkafˇlks.  Vinna markvist a­ a­b˙na­i og hreinlŠtisa­st÷­u verkafˇlksins, hvÝld ■eirra og matartÝma.  Og a­ laun vŠru greidd samkvŠmt t÷xtum.

a.                  1894 Bßran, hßsetar ß ■ilskipum, beittu sÚr einnig fyrir bŠttum a­b˙na­i sjˇmanna, og tˇku lÝka til sÝn bindindismßl. Me­ ■essum fÚl÷gum hˇfst miki­ verkalř­sbarßtta ß ═slandi.1906 Dagsbr˙n, ˇfaglŠr­ir verkamenn.  1914 VerkakvennafÚlagi­ Framsˇkn. 1916 Al■ř­usamband ═slands, heildarsamt÷k verkafˇlks.

b.                  Ůau og ■eirra starfssemi var ekki vi­urkennd fyrr en atvinnurekendur fˇru a­ taka verkalř­sfÚl÷gin sem fullgildan samningsa­ila ßri­ 1938

c.                  1915, auki­ val ß lÝfsvi­urvŠrum Ý kj÷lfar flokka sem voru a­ myndast Ý ■jˇ­fÚlaginu sem unnu markvisst a­ bŠttum lÝfskj÷rum fˇlksins.

d.                  Vinnul÷ggj÷fin voru sett 1938, og ■ar me­ voru verkalř­sfÚl÷gin vi­urkennd Ý verki.

e.                  Me­ fj÷lgandi ■Úttbřli og auknum atvinnugreinum komu forsendur fyrir samt÷kum launa■ega.

  1. Albert Einstein var sß hei­urs njˇtandi a­ fß ■essa yfirlřsingu frß Time Magazine.  Hann var vÝsindama­ur af gy­ingaŠttum og setti fram afstŠ­iskenninguna sem ßtti eftir a­ kollvarpa řmsum vi­teknum hugmyndum manna um alheiminn.
  2. Allar vÝsindarannsˇknir sem ßttu sÚr sta­ t.d. var­andi lŠknisfrŠ­i er af hinu gˇ­a.  A­ hafa fundi­ upp ÷ll ■au lyf og lŠknistŠki sem gera gott Ý dag.  TŠknin t.d. var­andi tŠki og tˇl s.s. sÝma, bÝla, einf÷ld eldh˙stŠki sem vi­ t÷kum sem sjßlfsag­a hluti Ý dag.  En jafnt ■essu komu fram tŠki og tˇl til strÝ­sreksturs.  Og efnavÝsindin hafa lÝka fari­ Ý ■ann veg me­ efnastrÝ­srekstur. 

 

Til baka ß Verkefni