Make your own free website on Tripod.com

I­nbylting og borgaralÝf.

 

1.        

            a)         Taipinguppreisnin. 

Hˇfst ßri­ 1850.  A­dragandi hennar var vegna ˇpÝumstrÝ­sins sem enda­i ■annig a­ stjˇrnv÷ld KÝna leyf­u Bretum a­ flytja inn valm˙ajurtina sem ˇpÝum er unni­ ˙r.  Ůannig opnu­ust helstu hafnir fyrir verslun vi­ vesturl÷ndin og Bretar fengu yfirrß­ yfir Hong Kong sem var­ ■eirra helsta verslunarborg. 

Ůa­ var m÷rgum kÝnverjanum lÝtt a­ skapi auk ■ess sem fˇlksfj÷lgun var mikil.  Kreppa Ý kj÷lfari­ og kj÷r bŠnda versnu­u. 

Ătlun byltingarmanna og kvenna, sem voru allt a­ ein milljˇn manna, var a­ koma ß sameignarskipulagi ß jar­nŠ­i, stofna samyrkjub˙ og stefna ß jafnrÚtti.  Banna skyldi ˇpÝumreykingar, vŠndi, drykkju og fjßrhŠttuspil ßsamt fleiru.

Taipinguppreisnin var lÝka tr˙arlegs e­lis ■vÝ lei­togi uppreisnarmanna var haldinn ■eirri vissu a­ hann vŠri yngri brˇ­ir Jes˙ Krists. 

Ůessi uppreisn stˇ­ Ý um tÝu ßr.  Var a­ lokum bŠld ni­ur ßri­ 1860, ■ß voru a­ minnsta kosti 20 milljˇnir manna lßtnir.

 

Boxarauppreisnin.

Hˇfst ßri­ 1900.  A­dragandi hennar var miki­ vegna Taipinguppreisnarinnar.  Vegna ■eirrar uppreisnar haf­i sta­a EvrˇpurÝkja styrkst og ■au rÝki fengi­ fleiri landsvŠ­i til sinna umrß­a.   Byltingarmenn boxarauppreisnarinnar voru ˇßnŠg­ir me­ vaxandi ßhrifa EvrˇpurÝkja Ý landinu.  Byltingarmennirnir k÷llu­u sig ôhnefa rÚttlŠtis og samrŠmisö  Ůeir b÷r­ust gegn ßsŠlni ˙tlendinga og rÚ­ust fyrst a­ kristnum tr˙bo­um.  Ůeir ur­u svo a­ l˙ta fyrir Evrˇpum÷nnum sem kŠf­u byltinguna ni­ur me­ h÷rku.  Ůessi uppreisn var­ til ■ess a­ keisarastjˇrnin fÚll endanlega ßri­ 1912.

 

b)                 Ůeir h÷f­u lengi reynt verslun Ý KÝna, en ■ar sem kÝnverjar vildu ekki evrˇpskar v÷rur ■ß var ■a­ erfitt. 

c)                  KÝnverjar stˇr ■jˇ­ og fˇlksfj÷lgun Ý miklum mŠli.  A­eins ein borg var opin fyrir verslun fyrir ˙tlendinga.  KÝna var mj÷g einangra­ land.

 

2.         Mikill fˇlksflutningur var­. ┌r sveitum Ý borgir.  ═ ■essum borgum var a­b˙na­ur hrŠ­ilegur.  Ekkert skolprŠsi var.  ┌rgangur rann eftir opnum rßsum Ý g÷tunum.  Og auk ■ess sem salernisa­sta­a var lÝtil sem engin.  ═ Manchester voru til dŠmis 200 manns me­ 1 salerni.  H˙snŠ­isskortur var mikill.  Ůeir brug­ust vi­ aukningu fˇlksins me­ a­ gera ôbrß­abirg­aafdrepö fyrir a­komufˇlk me­ a­ skipta ni­ur h˙snŠ­um.  Oft voru tÝu manns Ý einu litlu herbergi, og h˙snŠ­in voru i­ulega ■r÷ng og k÷ld.  Ůetta var mj÷g ˇheilnŠmt umhverfi og dßnartÝ­nin var mikil.  ═ skuggahverfunum ■reifst vafas÷m starfsemi.  Miki­ var um vŠndi og rŠningjar nutu ■ess a­ stunda sÝna i­ju Ý skjˇli nŠtur.  Ůar sem l÷ggŠsla var lÝtil sem engin og g÷tur ˇlřstar. 

 

3.         Uppeldi barna breyttist.  Ůau hŠttu a­ byrja a­ vinna ung vi­ hli­ ■eirra fullor­nu og fengu a­ vera b÷rn.  Mikill strangleiki var ß heimilum.  Fari­ var af sta­ me­ skˇla, leiktŠki og leikf÷ng.  Drengir og st˙lkur fengu mismunandi nßm.  St˙lkur lŠr­u til heimilisverka, ßsamt pÝanˇleik, tungumßlakennslu, jafnvel teikningu.  LŠra a­ vera umhyggjusamar h˙smŠ­ur.  Drengir voru sendir Ý hßskˇlanßm ■vÝ ■eim var Štla­ a­ sinan st÷rfum i hinu opinbera lÝfi. 

┴ ViktorÝutÝmanum var kynlÝf forbo­i­.  Tali­ var a­ kynlÝf vŠri heilsuspillandi og allt var gert til a­ hefta samskipti milli kynjanna ß unglingsßrunum. Samt var s˙ sko­un a­ ungir menn Šttu a­ ôhlaupa af sÚr horninö en st˙lkur Šttu a­ vera hreinar og ˇspjalla­ar ß br˙­kaupsnˇttina. 

Miki­ var um bˇkmenntir ß ■essum ßrum sem fj÷llu­u um ßstina.  Ef ■Šr voru of grˇfar ■ß var reynt a­ sporna vi­ s÷lu ■eirra. 

Menningin var mikil og miki­ rŠtt um bˇkmenntir ß kaffih˙sum. 

Me­ launavinnu og i­nvŠddu borgarasamfÚlagi jˇkst frÝtÝmi og tˇmstundir fˇlks.  Meira ■ˇ hjß ■eim hŠrra settu Ý samfÚlaginu.  Miki­ var um tˇmstundargamani­, s.s. spilamennska og tˇnlist.  Hjˇlrei­ar og krikket.  ═■rˇttir fˇru lÝka vaxandi enda ßttu ■Šr a­ vera mannbŠtandi og stu­la a­ samheldni. 

 

Me­ ■essu breyttist allt var­andi ungmennin.  Skˇlar lengdust, tÝmi ■eirra sem fullor­in var sleginn ß frest. 

 

4.         ┴ me­an ■eir rÝku voru rÝkir og hinir fßtŠku fßtŠkir, ■ß hˇfust upp umrŠ­ur um a­ ■etta vŠri allt Ý genum fˇlks.  Ůeir hŠfustu lif­u af samkeppnina.  Ůar af lei­andi myndu fÚlagslegar bŠtur ekki gera miki­ gagn.  Vildu ■ß leita lÝffrŠ­ilegra lausna Ý mannkynsbˇtum.   Ůessar hugmyndir byggjast me­al annars ß fÚlagslegum darwinisma.

 

5.         Hverjir voru:

-         Thomas Malthus: setti fram ■ß kenningu a­ fˇlksfj÷lgun fylgdi mannfellir.  Hann hvatti fˇlk til ■ess a­ giftast seint og ■ar af  lei­andi myndi ■a­ eignast fŠrri b÷rn. 

-         Karl Marx:  Stofna­i fyrsta al■jˇ­asamband verkalř­sins ßri­ 1864.  Hann birti hugmyndir sÝnar Ý Komm˙nistaßvarpinu sem kom ˙t ßri­ 1848.

-         Friedrich Engels:  Var fÚlagi Karl Marx.

-         Louis Pasteur: franskur efnafrŠ­ingur, uppg÷tva­i bakterÝurnar sem yllu sj˙kdˇmum. Uppg÷tvanir hans ßsamt ÷­rum nřjungum Ý lŠknisfrŠ­i s.s. bˇlusetning, lyfjagj÷f og annarra sˇttvarna, lŠkka­i dßnartÝ­ni Ý Evrˇpu. 

-         Charles Dickens: breskur rith÷fundur, skrifa­i Oliver Twist.  Ůar er Lund˙num lÝst  sem ˇ■rifalegri, illa lyktandi, me­ ljˇtar og ■r÷ngar g÷tur.  Ůar hlypu upp Špandi t÷traraleg b÷rn og alls sta­ar heyr­ust hßreysti og ˇp.  Ůessar lřsingar ßttu vi­ Lund˙nir ß tÝmum eymdarinnar ■egar fˇlksflutningurinn var sem mestur.

-         Jack the Ripper: Hann er talinn einn illrŠmdasti mor­ingi s÷gunnar.  Tali­ er a­ hann hafi frami­ mor­ ß fimm vŠndiskonum ß dimmum g÷tum Lund˙na ßri­ 1888.  ١ var ■a­ mßl aldrei upplřst.  Spurning hvort Jack the Ripper hafi veri­ a­ sporna vi­ vŠndi sem fylgdi Ý kj÷lfari­ ß i­nbyltingunni og fßtŠktinni?

-         Gregor Mendel: var austurrÝskur munkur.  Hann stunda­i rannsˇknir ß erf­um plantna, og komst a­ ■vÝ a­ gen rß­a eiginleikum eins og ger­ og ˙tliti sem flytjast frß foreldrum til afkvŠma.  Mannkynsbˇtarsinnar sˇttu hugmyndir sÝnar Ý hans frŠ­i.

6.         Var i­nbyltingin til gˇ­s e­a ills?  ╔g tel a­ h˙n hafi veri­ til gˇ­s.

a)                 ═ dag hefur h˙n skila­ ßrangri.  ١tt ß tÝmabili hafi veri­ erfitt a­ koma skipulagi ß samfÚlagi­ ■ß leiddi h˙n til ■ess a­ fˇlk ßtti betra me­ lÝfsvi­urvŠri.  Barna■rŠlkun minnka­i, skˇlar ur­u til ßsamt menningu.  Fˇlk lŠr­i miki­ af henni um heilbrig­i, rÚttindi, vinnutilhagi, samg÷ngur, og lei­ir sem stu­lu­u a­ betra lÝfi. 

b)                 Jß ľ me­ tilkomu betri h˙snŠ­a me­ rennandi vatni, skolprŠsi og ■rifna­i. 

Til baka ß Verkefni