Make your own free website on Tripod.com

Frß VÝnarfundi til ■jˇ­fundar

 

1.                  R˙ssar, Bretar, Frakkar voru mj÷g fastheldnir og Ýhaldsamir.  Ůeir vildu engar breytingar.  Einvaldar vildu halda sÝnu stjˇrnarfari.  Grikkir fengu sjßlfstŠ­i 1822.  ■eir hˇfu ■ß barßttu gegn Tyrkjum.  R˙ssar komu innÝ, en ■ß a­allega til a­ tryggja sÚr aukinna ßhrifa ß Balkanskaganum.  Bretar og Frakkar studdu ■ß, en a­allega vegna ■ess a­ ■eir vildu ekki vera Ý andst÷­u vi­ R˙ssa, sem strÝddi ß mˇti sam■ykktum Vinarfundarins 1815.  Ůessi fyrsta ■jˇ­frelsisbarßtta var fyrirbo­i ■ess sem var Ý vŠndum Ý Evrˇpu, og vŠntingar annarra ■jˇ­a um auki­ frelsi og lř­rŠ­i.

2.                  KosningarrÚttur ß ═slandi var takmarka­ur.  ═slenskir karlmenn mßttu kjˇsa, 25 ßra og eldri, me­ ■vÝ skilyr­i a­ ■eir Šttu nokkrar eignir.  A­eins 5% landsmanna uppfylltu ■essi skilyr­i.  Konur voru ßlitnar ˇhŠfar Ý opinberum umrŠ­um, taldar ekki hafa vit ß mßlefnunum, ■eirra umsjˇn var heimilishald.

3.                  J˙lÝbyltingunni 1830 byrja­i allt vegna ■ess a­ konungurinn Karl X vildi koma ß algj÷ru einveldi aftur.  Afnam prentfrelsi og banna­i ˙tkomu tÝmarita.  Hans veldi enda­i ß flˇtta.  ═ sta­i hans kom L˙­vÝk Filippus.  Og ■ß jˇkst frjßlslyndi aftur.  Febr˙arbyltingin 1848 byrja­i me­ matarskorti.  Byltingarmennirnir h÷f­u ■a­ a­ lei­arljˇsi a­ koma ß lř­rŠ­i, heimtu­u enn meira frelsi.  Og s˙ bylting enda­i svo a­ anna­ lř­veldi var stofna­, og L˙­vÝk Napoleon Bonaparte var kosinn forseti.

4.                  a) Stjˇrnlaga■ing hefur rÚtt til a­ semja l÷g og breyta stjˇrnarskrß, en fellur undir a­ra rÝkisstjˇrn, Ý ■essu tilfelli Danaveldi.

b) Kr÷fur Ýslendingar voru hugmyndir Jˇns Sigur­ssonar um st÷­u landsins.  Krafist var sjßlfstjˇrnar og ■jˇ­frelsis.  Endurreisn Al■ingis.

c) ═ LŠr­a skˇlanum sem n˙ heitir Menntaskˇlinn Ý ReykjavÝk.

d) Hann vildi a­ Al■ingi starfa­i sem rß­gefandi ■ing.  En stjˇrn ═slands s.s. l÷g og ■ess hßttar ßtti a­ fara fram Ý Danm÷rku, og falla undir stjˇrn ■ar.  Konungur vildi a­ Ýslendingar Šttu fulltr˙a ■ar.  Ůetta kom allt ß ˇvart vegna ■ess a­ ■arna var konungur a­ ganga a­ baki or­a sinna var­andi hva­ hann haf­i lofa­ Ýslendingum me­ ■essu stjˇrnlaga■ingi.

e) Hann vildi innlima ═sland Ý danska ■jˇ­rÝki­ og stjˇrnarskrßin frß 1849 ßtti a­ gilda bŠ­i fyrir Danm÷rk og ═sland.

f) Undirb˙ningur og ßt÷k fundarins mˇtu­u farveginn fyrir framtÝ­ar barßttu ═slendinga Ý sjßlfstŠ­isbarßttunni.

5.                  Al■ingi og verslun.  Al■ingi­ var a­ sjßlfs÷g­u grundv÷llur ■ess a­ geta or­i­ lř­veldi.  Me­ eigin stjˇrn og stjˇrnskipulag.  Verslun var einnig stˇr ■ßttur Ý sjßlfstŠ­i.  Ůjˇ­ sem hefur gˇ­a verslun og verslunarfrelsi ■ß aukast bŠ­i ôgagn og framf÷rö.  Atvinna eflist, bŠ­i ß sjˇ og landi.  Myndi fŠra velmegun Ý landi­.

6.                  -     Nř FÚlagsrit: Rit Jˇns Sigur­ssonar, ■ar sem hann gerir grein fyrir stefnu sinni og sko­unum um Al■ingi, skˇla, verslun og fleira.  Ůarna fjalla­i hann um mßlefni sem voru ═slandi og barßttu ■ess mikilvŠgastar.

-         SkÝrnir: Hi­ ═slenska BˇkmenntarfÚlag sem stofna­ var af Rasmus Christian Rask 1816, hˇf a­ gefa ˙t ■etta rit sem kom ßrlega ˙t frß ßrinu 1827, og kemur enn ˙t ß vegum fÚlagsins.  Ătlun ■ess var a­ efla ■jˇ­arÝmynd Ýslendinga.

-         ┴rmann ß Al■ingi:  1829.  Fundur sem Baldvin Einarsson og Ůorgeir Gu­mundsson settu ß svi­.  Ůa­ fjalla­i um ■rjß ˇlÝka menn sem rŠ­a um landsins gagn og nau­synjar og ■au mßlefni sem Baldvin vildi vekja almenning til umhugsunar.

-         Fj÷lnir: 1835. TÝmarit sem gefi­ var ˙t af nokkrum st˙dentum Ý Kaupmannah÷fn.  Ůar skein mikil ■jˇ­ernisrˇmantÝk og dřrkun ß fortÝ­inni Ý gegn.  Ůetta tÝmarit var Štla­ til ■ess a­ vera Ýslendingum frŠ­slurit, upplřsa ■jˇ­ina um mßlefni lÝ­andi stundar.

7.                  Lř­frelsi er fˇlst Ý ■ßtt÷kurÚtti.  RÚttur ■jˇ­ar til sjßlfstjˇrnar.  Ůjˇ­frelsi fˇlst Ý tjßningarfrelsi, frelsi til samtaka og fÚlagsskapa.  Ůarna var fˇlk me­ meiri ßhuga ß ■jˇ­frelsi, vildi fß a­ stunda sinn fÚlagsskap og sÝn samt÷k ßn ■ess a­ amtmenn skiptu sÚr af.

Til baka ß Verkefni