Make your own free website on Tripod.com

Austur og Vestur.

1.                  ┴ 19.÷ld var VÝetnam fr÷nsk nřlenda.  ┴ 20.÷ld hˇfst skŠruherna­ur gegn Fr÷kkum og eftir ˇsigur franska hersins 1954 var landinu skipt Ý tvennt.  ═ N-VÝetnam var stofna­ al■ř­ulř­veldi undir stjˇrn komm˙nista. ═ S-VÝetnam var stjˇrn sem naut stu­nings Frakka og BandarÝkjamanna.  Var s˙ stjˇrn k÷llu­ Saigonstjˇrnin ■vÝ h÷fu­borg s-VÝetnam var Saigon.  H˙n var or­l÷g­ fyrir spillingu og var mj÷g ˇvinsŠl me­al fˇlksins.  Eftir 1954 hˇfst andspyrna gegn Saigonstjˇrninni  og rß­amenn Ý nor­ri Štlu­u a­ sameina allt landi­ undir sÝna stjˇrn.  Og var VÝetkong, ■jˇ­frelsisfylking stofna­ undir ■eirra verndarvŠng.  Og stu­ningur US vi­ s-VÝetnam nß­i hßmarki 1968 ■egar her US bar­ist Ý VÝetnam.  StrÝ­i­ stˇ­ ß milli Saigonstjˇrnarinnar og BandarÝkjanna vi­ Nor­ur VÝetnam og VÝetkong.  DˇmÝnˇkenningin var a­ l÷ndum heims var lÝkt vi­ dˇmÝnokubba ef eitt land var­ komm˙nista rÝki ■ß fylgdu nßlŠg l÷nd me­.  Ůa­ a­ VÝetam yr­i kannski komm˙nistarÝki var ˇgn vi­ hagsmuni BandarÝkjanna.

2.                  ŮvÝ fˇlk vildi ekki a­ BandarÝkin vŠru a­ senda hermenn Ý ■etta strÝ­.  Ůeir vŠru a­ senda loftßrßsir ß saklaust fˇlk.  Margir telja a­ BandarÝkjamenn hafi ekki haft neitt a­ gera Ý ■essu strÝ­i og hafi ßtt a­ lßta ■a­ vera a­ berjast ■ar.

3.                  ═ VÝetnam var sami­ um vopnahlÚ ßri­ 1973 en vopn voru ekki l÷g­ ni­ur fyrr en um 1975.  Svo var lei­togafundurinn hjß Reagan og Gorbatsjov ßri­ 1986, sem bar engan ßrangur.

4.                  Lei­togafundurinn skila­i engu.  Reagan sam■ykkti ekki a­ falla frß ßformum um eldflaugavarnir Ý geimnum.  Gorbatsjov var tilb˙inn a­ skrifa undir sßttmßlann ef Reagan fÚlli frß ■essu en hann var ˇsveigjanlegur.

5.                  Gorbatsjov vildi Ý umbˇtarstefnu sinni leyfa ■jˇ­um A-Evrˇpu a­ rß­a meiru um eigin mßlefni.  Ůar af lei­andi braust ˙t andsta­an gegn stjˇrnv÷ldum, og sÝ­ari hluta ßrsins 1989 hrundi komm˙nisminn Ý hverju landinu ß fŠtur ÷­ru.

6.                  Rith÷fundurinn Vaclav Havel sem var­ forseti TÚkkˇslˇvakÝu Ý flauelsbyltingunni hÚlt rŠ­u sem var eins konar uppgj÷r vi­ arflei­ komm˙nismans.  Hann tala­i um misbeitingu hugsjˇna, st÷­ugan blekkingarßrˇ­ur, k˙gun, takmarkanir ß fer­a og tjßningarfrelsi, slˇ­askap Ý efnahagslÝfinu, mengun af i­juverum, en sag­i a­ ■a­ versta var hvernig alrŠ­i­ hef­i leiki­ sßl fˇlksins.  AlrŠ­isstjˇrnin hef­i gert fˇlk tortryggi­ og sinnulaust um eigin hag og annarra og grafi­ undan sjßlfstrausti og sjßlfsvir­ingu.

7.                  Hva­ er/var:

Ě    Varsjßrbandalagi­: SovÚtmenn l÷g­u ßherslu ß a­ treysta ß ■au b÷nd er bundu saman austantjaldsrÝkin og ßri­ 1955 var Varsjßrbandalagi­ stofna­. Ůa­ var herna­arbandalag SovÚtrÝkjanna og rÝkja A-Evrˇpu.

Ě    Vori­ Ý Prag: 1968 vildu forystumenn tÚkkneska komm˙nistaflokksins koma ß sˇsÝalisma me­ mannlegu yfirbrag­i og gera ■annig breytingar ß stjˇrn landsins.  Ůa­ kalla­ist Vori­ Ý Prag.

Ě    Marshalla­sto­in: Marshalla­sto­in var sett ß laggirnar af BandarÝkjunum ßri­ 1948 til a­ endurreisa efnahag Evrˇpu■jˇ­a.   Me­ henni fˇlst s˙ a­ger­ a­ 16 EvrˇpurÝki, ■.ß.m. ═sland fengu samtals $13.7 milljar­a i a­sto­.

Ě    Trumankenningin: Trumankenningin ßri­ 1947:  ôa­ ■a­ yr­i stefna BandarÝkjanna a­ sty­ja frjßlsar ■jˇ­ir sem ber­ust gegn tilraunum vopna­ra minnihlutahˇpa e­a erlendra a­ila til a­ undiroka ■Šrö

Ě    ËgnarjafnvŠgi: Hvor a­ili um sig vildi vera ■annig b˙inn a­ hinn myndi ekki ■ora a­ gera ßrßs ■vÝ ■ß Štti hann ß hŠttu algera tortÝmingu; ˇgnarjafnvŠgi.

Ě    CIA: BandarÝska leyni■jˇnustan

Ě    KGB:SovÚska leyni■jˇnustan

Ě    Stasi:Ůřska leyni■jˇnustan

Ě    KeflavÝkursamningurinn:Ger­ur 1946 vi­ BandarÝkin um a­ bandarÝskir hermenn yfirgŠfu landi­ en hÚr fengi samt a­ vera ßfram starfsli­s ß vegum hersins, til a­sto­ar ß herflutningum sem tengdust setuli­i BandarÝkjanna Ý Ůřskalandi.

Ě    NATO:Atlantshafsbandalagi­,herna­arbandalag vestrŠnna rÝkja, stofna­ af 12 rÝkjum ßri­ 1949 ■ar ß me­al var ═sland.  Kjarninn Ý NATO var a­ ßrßs ß eitt rÝki var ßrßs ß ■au ÷ll.

8.                  Hverjir voru:

Ě    Nikita Kr˙tsjov haf­i veri­ nßinn samstarfsa­ili Stalin, og var­ Š­sti valdhafi a­ honum lßtnum.  Hann var sannfŠr­ur um ßgŠti komm˙nismans.  Kr˙tsjov var steypt ˙r stˇli 1964.

Ě    Joseph McCarthy var ÷ldungadeildar■ingma­ur US, og sß njˇsnara Ý hverju horni.  SÚrst÷k nefnd var stofnu­ til a­ rannsaka ôˇamerÝskaö heg­un.  Margir voru yfirheyr­ir.  Sakarefnin voru i­ulega ˙r lausu lofti gripin og McCarthy hvarf af sjˇnarsvi­inu 1954 me­ sk÷mm.

Ě    J˙rÝ GagarÝn var sovÚskur geimfari sem var fyrstur manna til a­ fara Ý geiminn og fer­ast hringinn um j÷r­ina ßri­1961.

Ě    Neil Armstrong bandarÝskur geimfari steig fyrstur manna ß tungli­ Ý j˙lÝ 1969. Hann mŠlti ■essu frŠgu or­ ôeitt ÷rstutt spor fyrir  mann, risaskref fyrir mannkyni­ö

Ě    Fidel Kastrˇ nß­i v÷ldum Ý K˙bu Ý ßrsbyrjun 1959 eftir ßralanga vopna­a barßttu vi­ stjˇrnv÷ldin.

Ě    John F. Kennedy var­ forseti BandarÝkjanna ßri­1961.  Ůß var hann a­ens 43 ßra gamall.  Hann og kona hans Jackie voru k÷llu­ draumapari­.  Kennedy var myrtur 22. nˇv. 1963 Ý Dallas.  Var Lee Harvey Oswald saka­ur um mor­i­, og var skotinn til bana stuttu seinna Ý beinni ˙tsendingu ■ar sem hann var a­ fara til yfirheyrslu.  Hafa ■ˇ řmsar samsŠriskenningar veri­ ß lofti um hver hafi virkilega myrt Kennedy.

Ě    Ronald Reagan tˇk vi­ embŠtti forseta BandarÝkjanna ßri­ 1981.

Ě    MikhaÝl Gorbatsjov tˇk vi­ v÷ldum SovÚtrÝkjanna ßri­ 1985.

 

Til baka ß Verkefni