Make your own free website on Tripod.com

Gˇ­Šri

 

1.    Blessa­ strÝ­i­ö er sennilega sÚrÝslenskt or­tak. Ekki er nˇg me­ a­ heimstyrjaldirnar ß 20. ÷ld hafi komi­ hreyfingu ß sjßlfstŠ­ismßli­ heldur er stundum sagt a­ me­ sÝ­ari heimstyrj÷ldinni hafi ═sland komist ß bla­ me­ rÝkustu ■jˇ­um heims.    Sko­a­u t÷flurnar Ý Ýtarefninu. Hva­ segja ■Šr um efnahag landsmanna og ßhrifin af hernßminu?

١ a­ ■a­ sÚ svolÝti­ ß skj÷n vi­ a­rar ■jˇ­ir Ý strÝ­i a­ segja "Blessa­ strÝ­i­" var ■ˇ seinni heimstyrj÷ldin til ■ess a­ koma ═slandi ß korti­. Me­ komu Breta til ═slands var ■a­ til ■ess a­ mikil vinna bei­ landans. Ůa­ ■urfti a­ hjßlpa Bretunum til a­ koma upp a­st÷­u sinni hÚr me­ uppbyggingu flugvalla, vegavinnu, leigubÝla akstri og sveitakonur landsins flykktust til borgarinnar til a­ ■jˇnusta bretana vi­ ■votta, ■rif og eldamennsku. Mikil uppbygging veitingah˙sa var ß ■essu tÝmabili og af■reyingu allskonar. DŠtur landsins fengu lÝka sinn skerf af yndislegum dßtum

2. ┴rin frß 1950 fram ß mi­jan 8. ßratuginn hafa fengi­ eftirfarandi dˇma, ôgull÷ldö velmegun, og gˇ­Šri.  Hva­ var a­ gerast?

          ═ ■rengingum fyrstu ßranna eftir heimsstyrj÷ldina sÝ­ari gruna­i fßa Evrˇpub˙a a­ ■eir vŠru Ý ■ann veginn a­ kynnast meiri velmegun en ■eir h÷f­u nokkurn tÝmann lßti­ sig dreyma um a­ njˇta. Ůessi ßr einkenndust af st÷­ugum hagvexti og batnandi lÝfskj÷rum. Ír tŠkni■rˇun lag­i grunninn a­ aukinni framlei­slu og framlei­ni sem velmegunin hvÝldi ß. ═ stjˇrnmßlum og efnahagsmßlum var meginmarkmi­i­ a­ sigla fram hjß nřrri heimskreppu og glundro­a millistrÝ­sßranna og ■vÝ var l÷g­ aukin ßhersla ß samvinnu ■jˇ­a og grei­ari heimsvi­skipti.

3. Hva­ er ôAmerÝski draumurinnö? 

Vi­ lok heimsstyrjaldarinnar sÝ­ari voru BandarÝkin ÷flugasta rÝki heims.  RÝki­ gegndi ˇtvÝrŠ­u forystuhlutverki Ý heimsvi­skiptum og ßratugirnir eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina hafa veri­ kalla­ir ô÷ld dollaransö.  I­nframlei­sla BandarÝkjanna var ˇheyrileg  og flŠddu BandarÝskar v÷rur til annarra landa.  Coca Cola og hamborgarar ur­u tßkn um nřja neyslumenningu en sagt hefur veri­ a­ mikilvŠgasta ˙tflutningsvara BandarÝkjanna hafi veri­ ôamerÝski draumurinnö.  Hollywood gegndi miklu hlutverki Ý ■essum pakka og var ein af helstu ˙tflutningsv÷rum og voru kvikmyndastj÷rnur ß vissan hßtt afkastamesta s÷lufˇlki­.

4. Hver e­a hva­ var:  Rosa Parks , Martein L˙ther King, Ku Klux Klan, HŠstarÚttardˇmur frß 1945 Ý USA.

 Rosa Parks : Bl÷kkukona sem neita­i a­ standa upp fyrir hvÝtum manni Ý r˙tu Ý AlabamarÝki Ý BandarÝkjunum og  hefur veri­ k÷llu­ mˇ­ir ■eirra rÚttindabarßttu sem hˇfst me­al bandarÝskra bl÷kkumanna eftir mi­ja 20. ÷ld.

 Martein L˙ther King: Lei­togi bandarÝskra bl÷kkumanna Ý rÚttindabarßttu ■eirra. Hann hÚlt frŠga rŠ­u Ý Washington ßri­ 1963 sem 250 ■˙sund manns hlustu­u ß. Hann fÚkk fri­arver­laun Nˇbels ßri­ 1964. Hann var myrtur ßri­ 1968.

 Ku Klux Klan: Ífgasamt÷k sem lÚtu til sÝn taka me­ ofbeldi og ˇgnara­ger­um og beindu sjˇnum sÝnum m.a. gegn innflytjendum, en einkum gegn bl÷kkum÷nnum.

 HŠstarÚttardˇmur frß 1954 Ý USA: A­ a­skilna­ur svartra og hvÝtra Ý skˇla bryti Ý bßga vi­ stjˇrnaskrß landsins.Ůa­ ■urfti a­ kalla til hermenn til a­ fylgja fyrstu ■eld÷kku nemendunum inn um dyr skˇlabygginga ■ar sem ■eim fram til ■essa haf­i veri­ meina­ur a­gangur

5. Seg­u frß helstu ßf÷ngum Ý Landhelgisbarßttunni og hva­a mßli skipti h˙n fyrir ═slendinga.

Eftir heimsstyrj÷ldina sÝ­ari hˇfu ˙tlendingar a­ vei­a aftur ß ═slenskum mi­um.  Mikil vei­i var og stˇrjukust afk÷st Ýslenskra fiskiskipa og var fˇlk fari­ a­ hafa ßhyggjur af ofvei­i.  Me­ landsgrunnl÷gum ßri­ 1948 voru fyrstu skref ═slendinga til verndunar fiskmi­anna.  Og ■ß kom a­ ■vÝ a­ fŠra ˙t fiskvei­il÷gs÷guna en frß 1901 haf­i h˙n a­eins veri­ 3 sjˇmÝlur.  ┴ri­ 1952 var h˙n fŠr­ Ý 4 sjˇmÝlur og aftur Ý 12 sjˇmÝlur ßri­ 1958.  H˙n var ekki fŠr­ Ý 50 sjˇmÝlur fyrr en 1972, og loks 1975 fŠr­ Ý 200 sjˇmÝlur.  ═slendingar rÚttlŠttu ■essar ger­ir sÝnar me­ a­ benda ß hve hß­ ■jˇ­in vŠri af fiskvei­um.  Margar ■jˇ­ir ľ einkum Bretar mˇtmŠltu ■essum breytingum Ýslendinga.  Bretar h÷f­u haft miki­ upp˙r ■essum mi­um og nokkrir fiskvei­abŠir h÷f­u afkomu sÝna af ■essum mi­um

6. Fyrstu 1000 ßrin Ý s÷gu Ýslensku ■jˇ­arinnar voru ßr landb˙na­ar og kannski mß segja a­ 20. 
÷ldin hafi veri­ ÷ld sjßvar˙tvegsins. 
Efnahagur landb˙na­arsamfÚlagsins sveifla­ist Ý takt vi­ ve­urfar og ß 20. ÷ldinni ur­u miklar 
sveiflur tengdar ■vÝ hversu mikill fiskur kom ß land og hva­ miki­ ver­ fÚkkst fyrir hann ß marka­i. 
Hvernig hafa ═slensk stjˇrnv÷ld reynt a­ minka ■essar sveiflur allt frß 7. ßratug sÝ­ustu aldar.       

     Fyrir strÝ­ var landb˙na­ur undirsta­a atvinnuvegar ß ═slandi. En eftir ■a­ var ■a­ sjßvar˙tvegurinn sem tˇk forustuna og var­ undirsta­a atvinnulÝfsins og efnahags ■jˇ­arinnar. Efnahagur ■jˇ­arinnar af sjßvar˙tvegi var nota­ur til a­ koma fˇtum undir velfer­akerfi­ og annarra atvinnugreina sem ekki gßtu haldi­ uppi framlei­ni og atvinnusk÷pun, en hagna­inum af sjßvar˙tveginum ˙tdeildi rÝki­ til stofnana og fyrirtŠkja. Me­ jafnvŠgi Ý utanrÝkisverslun me­ innflutningi og ˙tflutningi hafa Ýslendingar nß­ a­ stjˇrna jafnvŠgi ■jˇ­arb˙sins og tilkomu ■eirra Ý ES, Efta og annara millirÝkjasamninga hafa ■eir sett sÚrst÷k m÷rk ß ˙tflutningi og innflutning en ■essi rÝki sem a­ ■essum samningum standa eru skuldbundin til a­ halda sÝnum samningum ß milli landa. ┴ ßttund ßratugnum var byrja­ a­ beita takm÷rku­um fri­ara­ger­um og 1984 var komi­ ß kvˇtakerfi Ý ■orskvei­um sem var og er enn mj÷g umdeilt. Einnig voru ═slensk skip send ß fjarlŠg­ mi­ til vei­a. Ennfremur hefur veri­ leitast vi­ a­ vei­a nřjar og vannřttar tegundir.

7. Hvers konar stjˇrn var Vi­reisnarstjˇrnin og greindu frß ■eim nřjungum Ý efnahagsmßlum sem h˙n stˇ­ a­?

          Undir ßrslok 1959 tˇk vi­ v÷ldum rÝkisstjˇrn SjßlfstŠ­isflokks og Al■ř­uflokks, vi­reisnarstjˇrnin og sat h˙n alveg fram yfir kosningar 1971. Hefur engin rÝkisstjˇrn ß ═slandi or­i­ eins langlÝf.  Bjarni Benediktsson sat lengst af Ý forsŠti, en hann haf­i ß­ur m.a. gegnt embŠtti utanrÝkisrß­herra og ßtt mikinn ■ßtt Ý a­ mˇta stefnu ═slands Ý ÷ryggis- og varnarmßlum eftir heimsstyrj÷ldina sÝ­ari.

            Vi­reisnarstjˇrninn greip ■egar Ý upphafi til umfangsmikilla efnahagsrß­stafana, svokalla­rar ôvi­reisnarö sem h˙n drˇ nafn sitt af. Megininntak ■eirra var a­ auka frelsi Ý vi­skiptum, afnema h÷ft og draga ˙r afskiptum stjˇrnvalda af atvinnulÝfinu. ═ fyrsta sinn sÝ­an ß kreppußrunum var til dŠmis leyf­ur frjßls innflutningur ß ßv÷xtum til landsins. Sama gilti um bÝla, hljˇ­fŠri og řmsan annan varning. Me­ ■essum a­ger­um voru ═slendingar a­ laga sig a­ vi­skipta- og efnahags■rˇun landa Ý Vestur-Evrˇpu.

8. Hver voru b÷rn nßtt˙runnar? Seg­u Ý nokkrum or­um frß bygg­a■rˇun 20. aldar. Sko­a­u einnig t÷fluna Ý Ýtarefninu svari ■Ýnu til stu­nings.

 B÷rn nßtt˙runnar var mynd Ý leikstjˇrn Fri­riks ١rs Fri­rikssonar og var h˙n frumsřnd ßri­ 1991.  Myndin fjallar um Stellu og Ůorgeir og hvernig ■au skynja elliheimili­ og h÷fu­borgina sem fjandsamlega ver÷ld, Ýmynd breyttra tÝma og hvernig ■rˇun hefur ßtt sÚr sta­. 20. Íldin var ÷ld ■Úttbřlis, borgir sprungu ˙t eins og blˇm Ý haga og stŠkku­u hratt, sÚrstaklega ß sÝ­ari hluta aldarinnar.  Borgirnar  voru fullar af fyrirheitum um betri kj÷r og fj÷lbreyttara lÝf heldur en Ý sveitum.  20. ÷ldin hÚr ß ═slandi var me­ ■eim hŠtti a­ fj÷ldi břla lag­is Ý ey­i og bygg­ Ý sveitum lag­sit af.  BŠndur og b˙ali­ yfirgßfu torfbŠina eftir meira en ■˙sund ßra vist Ý ■eim.  Flutt var Ý reisuleg Ýb˙­arh˙s ˙r steini og bygg­ voru stˇr og myndarleg peningsh˙s.  ┴ ■essum tÝma var tŠknibylting Ý landb˙na­i og afk÷stin margf÷ldu­ust.  Ůetta ß einnig vi­ um ÷nnur vestrŠn l÷nd og ß ═slandi var­ vÚlvŠ­ingin og framlei­sluaukningin mj÷g hr÷­.  Fyrsta drßttarvÚlin var tekin Ý notkun ß Akranesi ßri­ 1918 og eftir mi­ja ÷ldina bŠttust vi­ sÝfellt fleiri og fullkomnari tŠki til allskyns verka og ekki mß gleyma skur­gr÷funum sem ger­u kleift a­ reisa fram meira land og brjˇta ■a­ til rŠktunar.  ┴­ur fyrr ■urftu allir a­ hjßlpast a­ vi­ heyskapinn en eftir a­ tŠknin var meiri var ■etta kannski bara eins manns verk.  Matarvenjur ═slendinga breyttust, kj÷tneysla minnka­i, grŠnmeti, pizzur og a­rir skyndibitar tˇku vi­ ■annig a­ Š fleiri bŠndur ßttu erfi­ara me­ a­ reka b˙ og hefur ■ar af lei­andi fŠkka­ verulega.  ═slenskir bŠndur ßttu a­al■ßtt Ý ■vÝ a­ stofna kaupfÚl÷gin og sameinu­ust ■au undir Sambandi Ýslenskra samvinnufÚlaga (S═S) sem var­ a­ stˇrveldi ß svi­i verslunar og skˇla ■.e. Samvinnuskˇlinn fyrst Ý ReykjavÝk og sÝ­an ß Bifr÷st.  Mikil grˇska var Ý Ý■rˇttalÝfinu og tˇku ═slendingar or­i­ ■ßtt Ý s.s. ˇlympÝuleikunum og seinna meiri fleiri stˇrum mˇtum.

9. Ber­u saman Rokkkynslˇ­ina og Blˇmab÷rnin svok÷llu­u. Hver var ßrangurinn a­ ■essari uppreisn ungs fˇlks ß 7. og 8.   ßratugnum? Tengist hann kannski kvennabarßttunni Ý lok aldarinnar?

KlŠ­abur­ur ■essara hˇpa var ˇlÝkur hjß rokkkynslˇ­inni var klŠ­abur­urinn helst k÷flˇttar buxur, rˇsˇttar skyrtur og řmislegt fleira. Stelpur hŠttu a­ ganga me­ uppsett hßr og strßkarnir s÷fnu­u hßri. Blˇmab÷rnin voru miklu frjßlslegri Ý klŠ­abur­i, ■au voru skrautlega klŠdd, helst Ý vÝ­um skrautlegum mussum, me­ sÝtt hßr, bŠ­i strßkar og stelpur og voru oft me­ blˇm Ý hßrinu. 

Me­ rokkinu kom mikil dansbylgja og allir fˇru a­ dansa.Tˇnlistin hjß blˇmab÷rnum var ■yngri og alvarlegri. Ůeir sßtu frekar og lofsungu fri­ og frjßlsar ßstir. KlŠ­abur­ur tˇnlistamanna var lÝka mj÷g frßbrug­inn. Rokkararnir voru yfirleitt mj÷g snyrtilegir til fara en ■a­ sama var ekki a­ segja me­ tˇnlistamenn ß tÝmabili blˇmabarnanna.   Rokkkynslˇ­in breikka­i bili­ milli fullor­inna og unglinga. Ůeir menntu­u sig  lengur og voru foreldrunum hß­ir lengur en tÝ­kast haf­i. Fˇru ß r˙ntinn ß bÝlum foreldranna og hÚngu ß b÷rum. Blˇmb÷rnin vildu hins vegar skilja vi­ reglubundi­ lÝf og sumir bjuggu saman Ý komm˙num og reyndu ■ar fyrir sÚr me­ ˇhef­bundi­ heimilishald. Me­ blˇmab÷rnunum komust eiturlyfin Ý tÝsku. Blˇmab÷rnin voru rˇtŠk og vildu breyta heiminum. Ůau a­hylltust komm˙nistman. Ůetta var ekki stˇr hˇpur en lÚt Ý sÚr heyra og sumir vilja halda ■vÝ fram a­ blˇmab÷rnin hafi rutt brautina fyrir grasrˇtahreyfingar seinni ßra.

10. OlÝukreppan.  Hva­a samt÷k eru OPEC rÝkin og hvers vegna hafa ■au svo mikil ßhrif ß efnahagslÝf Ý heiminum. 

Samt÷k OPEC eru ■au rÝki sem mest af olÝu koma frß s.s. Saudi-ArabÝa, K˙veit, ═rak og LřbÝa.  Ůessi rÝki gßtu hausti­ 1973 dregi­ ˙r framlei­slu olÝu og hŠkka­ ver­i­.  Ůessi hŠkkun haf­i umtalsver­ ßhrif ß ÷nnur l÷nd sem eru hß­ innfluttri olÝu.  Me­ ■essum ger­um vildu OPEC rÝkin styrkja st÷­u sÝna efnahagslega.  Ůau hafa ■essi ßhrif ß efnahaginn Ý heiminum vegna ■ess a­ ■au framlei­a mest af olÝu og flest ÷nnur l÷nd eru hß­ ■eim vegna ■essa. 

SamkvŠmt heimasÝ­u OPEC www.opec.com ■ß er fundur hjß OPEC l÷ndunum Ý Vienna, AusturrÝki ■ann 4. desember til a­ rŠ­a um offramlei­slu landanna Ý Nˇvember.   Tala­ er um a­ minnka framlei­slu hrßolÝu til ˙tflutnings.  Ůetta veldur ˇrˇleika og hefur valdi­ ■vÝ a­ olÝuver­ hefur hŠkka­, og ■ar af lei­andi hŠkka­ ver­ bensÝns til neytenda. 

11.  Hva­ er Ver­bˇlga og hva­a ßr hafa veri­ k÷llu­ ver­bˇlgußr? Til hvers vÝsit÷lubinda menn laun og fella gengi? 

Ver­bˇlga  er ■a­ kalla­ ■egar almennar og varanlegar ver­hŠkkanir ver­a ß v÷rum og ■jˇnustu.  Undirrˇt ver­bˇlgunnar er ■egar ˇst÷­ugt efnahagslÝf er og sveiflur Ý afla og aflaver­mŠti eiga sÚr sta­.   Verbˇlgußrin voru ß milli 1970 ľ 1990. Gengisfelling er notu­ til a­ styrkja Ýslensku krˇnuna mi­a­ vi­ erlenda mynt. Gengilsfelling er ■a­ ■egar krˇnan lŠkkar Ý ver­i mi­a­ vi­ erlenda mynt, ■ß fß ˙tflytjendur fleiri krˇnur fyrir varning sinn en ß mˇti hŠkku­u innfluttar v÷rur Ý ver­i.  VÝsit÷lubinding launa ß a­ tryggja hag laun■ega en ■vÝ felst a­ kaupi­ ß a­ hŠkka Ý samrŠmi vi­ a­rar hŠkkanir.     

12. Velfer­arkerfi.

a)Hva­ er ■a­ og hver var hugmyndafrŠ­in ß bak vi­ ■a­?     

Yfirlřsing um mannrÚttindi og borgaraleg rÚttindi e­a mannrÚttindayfirlřsingin eins og yfirlřsingin heitir en h˙n var sam■ykkt ß ■ingi Ý ßg˙stlok ßri­ 1789 kve­ur m.a ß um einstaklingsfrelsi, mßlfrelsi og tr˙frelsi.  HugmyndafrŠ­in ß bak vi­ yfirlřsinguna var a­ hafa ßhrif ß ■rˇun stjˇrnarfarsins vÝ­a um heim og sřna a­ hver einstaklingur vŠri sÚrstakur og ßtti sinn tilverurÚtt. AS═ telur nau­synlegt a­ velfer­arkerfi­ tryggi vi­unandi lßgmarkstekjur og vinni ■annig gegn fßtŠkt. Al■jˇ­legur samanbur­ur sřnir a­ hin vÝ­tŠku velfer­arkerfi Nor­urlandanna hafa skila­ mestum ßrangri vi­ a­ ˙trřma fßtŠkt og jafna tekjur Ý ■jˇ­fÚlaginu. VÝ­tŠku velfer­arkerfin skila ■essum ßrangri ■vÝ a­ ■au tryggja a­ allir sem taka ■ßtt Ý a­ grei­a til ■eirra fßi hlut Ý ■eim. Ůau tryggja a­ almenna heilbrig­is- og skˇlakerfi­ sÚu ■a­ gˇ­ a­ allir Ý ■jˇ­fÚlaginu vilji nřta sÚr ■au. Ůannig er komi­ Ý veg fyrir a­ til ver­i tv÷falt velfer­arkerfi, eitt fyrir ■ß sem hafa efni ß a­ borga og anna­ fyrir ■ß sem ekki hafa ■a­.  [1]

 

          b) Ekki eru allir sammßla um hversu langt ß a­ ganga, ˙tskřr­u.

          Ůa­ fˇr alltaf stŠrri og stŠrri hluti af rÝkis˙tgj÷ldum til uppbyggingar velfer­akerfisins. M÷rgum fannst ■etta bru­l me­ almannafÚ og hafa sagt a­ ÷rlßtar tryggingagrei­slur virki letjandi ß frumkvŠ­i fˇlks og sjßlfsbjargarvi­leitni. En eins og Ý ÷llum mßlum eru alltaf einhverjir sem misnota hlutina og hefur alltaf fundist fˇlk sem misnotar tryggingakerfi­, og ■vÝ er ■a­ dřrara en ■a­ ■arf a­ vera.

 

[1] Heimild ˙r http://www.asi.is/upload/files/velfer­arsam■ykkt.pdf

 

Til baka ß Ritger­ir