Make your own free website on Tripod.com

Kristnibo­; mann˙­ e­a heimsveldisstefna.

 

            ١ margir telja a­ tr˙bo­ast÷rfin hafi veri­ Ý ■ßgu nřlendustefnunnar, ■ß hef Úg Ý rannsˇknum mÝnum fundi­ ˙t a­ svo hefur ekki veri­.  HÚr ß eftir hyggst Úg fara yfir hvernig nřlendustefnan tˇk sig upp Ý AfrÝku, hvernig h˙n fˇr me­ Ýb˙a og menningu ■eirra.  Hva­a hlutverk tr˙bo­arnir h÷f­u ß ■essum tÝma i gar­ fˇlksins, og hva­ ■eirra vinna skila­i af sÚr.  Haf­i ■a­ ßhrif ß menningu ■essara smßu ■jˇ­flokka, og voru ■au ßhrif sem sk÷pu­ust til gˇ­s e­a ills.

 

┴ri­ 1870 hˇfst kapphlaupi­ Ý AfrÝku.  Vesturl÷ndin sßu ■arna ˇsnorti­ land.  Ëdřrt vinnuafl, miki­ landrřmi og ˇdřrt hrßefni.  Og tÝu ßrum sÝ­ar, 1880, h÷f­u Herra ■jˇ­irnar svok÷llu­u sem voru Bretland, Frakkland, Spßnn, ═talÝa, Holland og Danm÷rk, lagt undir sig 10% AfrÝku.  Hagur vesturlanda Ý nřlendustefnunni var miki­ efnahagslegur.  Ůa­ var mikil ■÷rf fyrir nřja marka­i og ■÷rf fyrir hrßefni.  Ůar spilu­u inn Ý herna­arhagsmunir.  Ůjˇ­ernishyggjan blanda­ist einnig oft Ý mßli­.  Ůar var au­veld lei­ til a­ beina athyglinni frß vandamßlunum sem voru heima fyrir.  Og svo hugsjˇnir, margir hverjir t÷ldu a­ sÝn menning og sÝn tr˙ vŠru ÷­rum fremri og vildu mi­la ■eim efnum til ôfrumstŠ­raö ■jˇ­a.    Breska skßldi­ Rudyard Kipling (1865-1936) komst svo a­ or­um Ý einu ljˇ­a sinna a­ byr­i hvÝta mannsins vŠri fˇlgin Ý a­ mi­la lÝfsgŠ­um og evrˇpskri menningu til ■jˇ­a sem vŠru a­ hßlfu dj÷flar og a­ hßlfu b÷rn.  Og Joseph Chamerlain, (1836-1914) stjˇrnmßlama­ur ˙r ═haldsflokknum sag­i hvÝta kynstofninn vŠri Š­ri ÷­rum. 

Eftir ßri­ 1870 fˇr a­ ver­a meira um a­ EvrˇpurÝkin fŠru a­ s÷lsa undir sig fleiri l÷nd Ý sta­ ■ess a­ virkja og styrkja ■ß verslunarsta­i sem ■eir h÷f­u ■ß ■egar fengi­.  ┴stŠ­an var miki­ til ■ess komin vegna annarra nřlenduvelda, og til a­ fß sem mest ˙t ˙r au­lindum landsins.  ┴ BerlÝnarfundinum svokalla­a ßri­ 1884-1885 var AfrÝku skipt ß milli ■essara ■jˇ­a: Bretlands, Frakklands, Ůřskalands, ═talÝu, Port˙gals, Spßnar og BelgÝu.  AfrÝkub˙ar fengu ekkert um ■a­ a­ segja.  Stundum ßttu sum rÝkin Ý samstarf vi­ h÷f­ingja og konunga einstakra rÝkja, en i­ulega var ■a­ gert me­ ôfallbyssubßtastjˇrnlistö. (sbr. Bjarney Sonja, bls. 66)

Nřlendustefnan var­ til ■ess a­ afrÝkub˙ar misstu landi­ sitt Ý hendurnar ß hvÝta kynstofninum frß hinum vestrŠna heimi.  Ůeir ur­u a­ vinna fyrir ■essi rÝki, til a­ framlei­a afur­ir sem var­ svo a­ verslunarv÷ru.  Frakkar ger­u miki­ ˙r sÝnum nřlendum.  Ůeir vildu samlaga lifna­arhŠtti ß nřlendunum sÝnum.  Me­ ■eim hŠtti ur­u nřlendur ■eirra eins franskar og hŠgt var.  Ůeir notu­ust ekki vi­ stjˇrnun sem fyrir var ß svŠ­inu heldur voru ■eir Ý me­ beina nřlendustjˇrn.  Bretar aftur ß mˇti notu­ust vi­ stjˇrn sem fyrir var og studdust vi­ valdsmenn sem voru ß svŠ­inu.  AfrÝkub˙ar t÷ldu Frakka vera mikla ˇgn vi­ ■jˇ­lega menningu sÝna.  Ůegar ■essi EvrˇpurÝki herju­u ß AfrÝku mŠttust a­ sjßlfs÷g­u ˇlÝkir menningarheimar.  Nř l÷g voru sett ß m÷rgum nřlendusvŠ­um sem mismunu­u innfŠddum.  Ůeirra lifna­arhŠttir ßttu a­ breytast Ý samrŠmi vi­ hin vestrŠnu rÝki sem voru a­ ry­jast inn Ý ■eirra heim, taka yfir ■eirra vinnu, land og hrßefni.  Ůeir voru beittir har­stjˇrn, misrÚtti, ■rŠlkun og k˙gun.  Algengasta refsingin var h˙­strřking e­a aflimun. 

┴ttu tr˙bo­ar ■ßtt Ý ■essum leik?  Me­ nřlendustefnunni fylgdu margir tr˙bo­ar l÷ndum sÝnum til AfrÝku.   ┴ttu ■eir ■ßtt Ý a­ k˙ga innfŠdda?  Margir tr˙bo­ar voru undir verndarvŠng stjˇrnar sinnar, og ■a­ er sennilegast ■ess vegna sem svo margir telja a­ svo sÚ.  S÷g­u ekki margir a­ ■a­ yr­i a­ laga ■essa villimannamenningu sem ßtti sÚr sta­ ß ■essum ˇk÷nnu­u landsvŠ­um?

═ rauninni ■ß h÷f­u margir tr˙bo­ar sem fˇru til ■essara landa haft augasta­ ß ■essum ■jˇ­um l÷ngu ß­ur en nřlendustefnan hˇfst.  Margir fˇru me­ ■vÝ hugarfari a­ fara sem ■jˇnar og voru rei­ub˙nir til a­ ey­a restinni af Švinni ß ■essum st÷­um.  Vildu gefa ÷­rum tŠkifŠri ß a­ fagna bo­skap Jes˙ krists en ekki au­gast ß ÷­rum.  Margir hverjir b÷r­ust jafnvel ß mˇti ˇrÚttlŠtinu sem nřlendurnar voru beittar.

Kristnibo­arnir unnu m÷rg ■arfleg verk, sem sÝ­ar kom Ý ljˇs hve miki­ ■eirra starf gaf ■essum smß■jˇ­um.  Ůeir lŠr­u mßl fˇlksins, si­i og menningu.  ┴ m÷rgum st÷­um bjuggu ■essir tr˙bo­ar til ritmßl fyrir tungu innfŠddra, ger­u mßlfrŠ­i og or­abŠkur.  Skrifu­u frŠ­irit um si­i ■jˇ­flokkana, menningu ■eirra og nßtt˙runa sem ■eir bjuggu Ý.  Me­ ■essum hŠtti ßttu afrÝkub˙ar margir hverjir til rit ß ■eirra tungumßli, og i­ulega var ■a­ nřja testamenti­, sem tr˙bo­arnir h÷f­u ■řtt yfir ß ■essi frumstŠ­u tungumßl.  Me­ a­ var­veita tungumßl, ■ß var­veitist menning.  Og sÝ­ar ßttu ■essi rit eftir a­ hefta ey­ingu menningu margra lÝtilla ■jˇ­flokka Ý AfrÝku. 

Tr˙bo­arnir settu upp skˇla.  Ůeir kenndu innfŠddum a­ lesa og skrifa, ■eirra eigi­ tungumßl og tungumßl nřlendunnar.  Enn ■ann dag i dag eru m÷rg l÷nd Ý AfrÝku sem tala nřlendutungumßlin, og eru ■au tungumßl notu­ Ý skˇlum og ß opinberum st÷­um. T÷kum Senegal sem dŠmi. Senegal var fr÷nsk nřlenda, og ■ar er franska a­altungumßli­, en innfŠddir tala mßllřskur hverrar Šttar fyrir sig. Og ■essi mßl eru ekki til ß ritmßli enn ■ann dag Ý dag.  Ůar lŠra b÷rn a­ lesa og skrifa ß fr÷nsku, en tala svo sitt eigi­ tungumßl vi­ fj÷lskyldur sÝnar. 

Kristnibo­in leiddu inn Ý landi­ nřjar hugmyndir og nřja tŠkni ß rŠktun vi­ b˙st÷rfin.  Kynntu fyrir ■eim nřjar korntegundir.  Ůeir kenndu i­nir og settu upp i­nskˇla, sem hjßlpa­i fˇlkinu vi­ a­ lifa au­veldara og betra lÝfi.

Menntunin gaf ■jˇ­flokkunum manngildi, margir ■jˇ­flokkar og Šttir sem mßttu lÝtils mega sÝn, lŠr­u a­ ■eir vŠru lÝka fullgildir einstaklingar og Šttu ekki a­ lßta k˙ga sig. 

Anna­ helsta starf tr˙bo­anna voru lŠkningar og heilsugŠslan.  Margir hverjir sem fˇru til AfrÝku voru einnig me­ lŠknismenntun.  Ůeir settu upp spÝtala og komu upp heilsugŠslu.  Kenndu fˇlki um ßhŠttur sřkingar og hvernig Štti a­ breg­ast vi­ ■eim.  Innleiddu lyf og margvÝslega ■arflega tŠkni ß ■essum svi­um. 

Ůar komum vi­ a­ einum manni sem starfa­i Ý ■ßgu fˇlksins.  Nˇbelsver­launahafinn Dr. Albert Schweitzer (1875-1965).  Fj÷lskylda Albert Schweitzer var strangtr˙u­ og vel menntu­.  Fa­ir hans og afi h÷f­u veri­ prestar, og hŠfileikarÝkir organistar.  Ůa­ lß beint vi­ a­ hann fŠri Ý gu­frŠ­ina.  ┴ri­ 1893 hˇf hann nßm Ý gu­frŠ­i Ý Hßskˇla Strasbourg.  Hann hˇf predikun 1899, Ý St. Nicholas Church Ý Strasbourg.  Og ßri­ 1900 var hann or­inn l÷ggiltur starfsma­ur kirkjunnar.    Hann lŠr­i einnig tˇnmennt og var miki­ ■ekktur sem organisti og spila­i ß tˇnleikum. 

┴ri­ 1905, hˇf hann nßm Ý lŠknisfrŠ­i.  Hann vildi heldur fara til AfrÝku sem lŠknir en tr˙bo­i.  Fannst hann koma til me­ a­ gera meira fyrir fˇlki­ me­ ■eim hŠtti.  Me­ predikun og tˇnlistinni nß­i hann a­ safna upp sjˇ­ fyrir menntun sinni Ý lŠknisfrŠ­i og sÝ­ar meir fyrir ˙tgj÷ldum ß stofnun spÝtala Ý AfrÝku.  ┴ri­ 1913 er hann haf­i fengi­ lŠknisleyfi­, setti hann ß fˇt sj˙krah˙s Ý LambarÚnÚ, Gabon Ý AfrÝku.  ┴ri­ 1917 voru hann og kona hans kyrrsett Ý fr÷nskum fangab˙­um til 1918.  Ůegar ■au voru laus ■ß eyddi hann sex ßrum Ý Evrˇpu, vi­ a­ spila ß tˇnleikum, taka lŠknisfrŠ­inßmskei­ og vi­ skriftir.  ┴ri­ 1924 flutti hann aftur til LambarÚnÚ, ■ar sem hann eyddi restinni af Švinni.  Hann stŠkka­i spÝtalann Ý sj÷tÝu byggingar, og snemma ßri­ 1960 gat spÝtalinn huga­ a­ allt a­ 500 sj˙klingum Ý einu.  Hann vann sjßlfur ß sj˙krah˙sinu, sem lŠknir og skur­lŠknir, ßsamt ■vÝ a­ predika og var Ý stjˇrn ■orpsins.  Hann var umsjˇnarma­ur h˙snŠ­a og skipulags byggingarlˇ­a.  Skrifa­i frŠ­ibŠkur, og var ■ulur menningar samtÝmans.  Tˇnlistarma­ur og gestgjafi ˇtal gesta sem ßttu lei­ um.  Starf hans var miki­ og hann sjßlfur mikils metinn.  Hann var sŠmdur m÷rgum hei­urs doktorsgrß­um fyrir verk sÝn, og mß nefna Frankfurt Goethe ver­launin.  ┴ri­ 1952 var hann sŠmdur Fri­arver­launum Nˇbels, og ßri­ 1953 ■egar ver­launin voru afhent ■ß nota­i hann ver­launafÚ­ til a­ setja af sta­ holdsveikraspÝtala Ý LambarÚnÚ.

David Livingstone er annar ■ekktur landk÷nnu­ur.  Hann var fŠddur Ý Blantyre Ý Skotlandi ßri­ 1813 Ý tr˙a­a og au­mj˙ka fj÷ldskyldu.  Hann stunda­i nßm Ý hßskˇla Glaskow, og lŠr­i lŠknisfrŠ­i og tr˙frŠ­i.  ┴ri­ 1838 Štla­i hann  Ý tr˙bo­astarf Ý KÝna en komst ekki ■anga­ vegna ËpÝumstrÝ­sins.  Hann hÚlt ■ß til AfrÝku Ý sta­inn.  Hann hˇf samstarf me­ Robert Moffat sem var ■ß Ý AfrÝku, og var ßkaflega umhyggjusamur hva­ var­a­i AfrÝska fˇlki­.  Hann er ■ekktur fyrir sÝna setningu ô┴ bj÷rtum morgni, er hŠgt a­ sjß reyk frß ■˙sundum ■orpa sem nafn Gu­s hefur aldrei heyrstö.  D. Livingstone var­ hugfanginn af dˇttur hans Mary Moffat og giftist henni. 

Hann fer­a­ist nor­ur, frß tr˙bo­ast÷­ Moffats, og setti upp b˙­ir, Mabosta.  Hans tilgangur var a­ opna gßttir AfrÝku a­ or­um Gu­s.  Ůessi ßr hjß honum voru ekki dans ß rˇsum.  Ůess mß geta a­ hann lenti Ý klˇm ljˇns.  InnfŠddir s÷g­u ljˇni­ konung nŠturinnar, sem gŠddi sÚr ß k˙m og kindum innfŠddra.  InnfŠddir gßtu litla bj÷rg sÚr veitt gagnvart ljˇninu.  Livingstone hugsa­i sem svo a­ ef hann gŠti teki­ og vegi­ ljˇni­ ■ß myndi fˇlki­ sjß a­ hin ljˇnin myndu flřja og fˇlki­ gŠti sofi­ rˇlegt.  Bardaginn enda­i me­ handleggsbroti Livingstone.  Ůa­ ßtti eftir a­ hß honum ■a­ sem eftir var.  En ljˇni­ fÚll.  Og ßf÷llin gengu fleiri yfir, hann missti heimili sitt Ý B˙astrÝ­inu, hann fÚkk oft blˇ­sˇttir og hitasˇttir, og kona hans dˇ ß vettvangi.  Um nŠtur hlusta­i Livingstone ß s÷gur innfŠddra, um frŠkna h÷f­ingja, gamlar hetjur.  LŠr­i menningu ■eirra og si­i.  Hlusta­i ß gamlar ■jˇ­s÷gur.  Hann var­ einn af ■eim.  Ůegar kom a­ honum a­ segja frß vi­ var­eldinn, ■ß stˇ­ hann upp og sag­i s÷gur af Jes˙.  Stˇra spurningin kom ■egar h÷f­inginn spur­i Livingstone af hverju hans Šttbßlkur hef­i ekki heyrt ß­ur um ■ennan Jes˙.  Jes˙ hef­i veri­ uppi um lei­ og hans forfe­ur.  Af hverju haf­i hans Šttbßlkur falli­ Ý myrkri­?. Vi­ ■essu ßtti Livingstone engin sv÷r.  Livingstone dˇ ßri­ 1873 i AfrÝku, krj˙pandi ß bŠn vi­ r˙mi­ sitt.  Hjarta hans var grafi­ Ý AfrÝku, en lÝkaminn sendur til Englands og er hann grafinn Ý Westminister klaustri. 

Enginn tr˙bo­i haf­i unni­ eins mikil afrek Ý landk÷nnu­i eins og David Livingstone.  ┴ ■essum 30 ßrum haf­i hann fari­ yfir einn ■ri­ja af ßlfunni, og gert Ýtreka­ar rannsˇknir ß landssvŠ­i, ■jˇ­flokkum, nßtt˙ru og dřralÝfi.  Eftir dau­a hans ur­u rit og verk hans innblßstur til margra um a­ fara til AfrÝku til starfa.  Og ■essir tr˙bo­ar unnu markvist a­ a­hl˙un innfŠddra, og hˇfu upp raust hva­ var­a­i ■rŠlahald og ■rŠlas÷lu.   Tali­ er a­ ■eirra starf var­ til ■ess a­ ■rŠlahald lag­ist af sÝ­ar meir.

 

Svo ■a­ er mÝn sko­un a­ kristnibo­i­ hafi ekki veri­ partur af heimsvaldastefnunni.  ١ einhverjir tr˙bo­ar hafi ßtt ■ßtt Ý nřlendustefnunni Ý AfrÝku ■ß voru ■eir b÷rn sinna tÝma.  Undir verndarvŠng stjˇrnvalda sinna og komu me­ ■eim til ■essara framandi landa.  Tr˙bo­arnir flestir fˇru ■arna vegna sinna hjartans mßlefna, til a­ bo­a Gu­s or­, og taka ■ßtt Ý menningu ■jˇ­anna, lŠra um si­i ■eirra og kenna ■eim nřja hluti sem veittu ■eim betra lÝf.

 

 

Heimilidaskrß:

  1. Albert Schweitzer - Biography 

-    H÷fudarrÚttur  2003 The Nobel Foundation

  1. Bjarney Sonja, Verslunarskˇli ═slands, s÷guglˇsur fyrir st˙dentsprˇf 2000, bls 65-68.

 

  1. David Livingstone - Biography

- H÷fundarrÚttur Wholesome Words 2003.

 

  1. Hvers vegna??

-    A­ ey­ileggja menningu annarra ■jˇ­a

-    Kristnibo­ og nřlendustefna

-    ┴hrif nřlednustefnunnar

-    Ey­ileggur kristnibo­ menningu annarra ■jˇ­a?

Kristnibo­svefurinn, H÷fundur: Gu­laugur Gunnarsson, kristnibo­i

 

5.      I­nbyltingin og Nřlendustefnan eftir Tyse, af Hugi.is

-    ôTyseö er notendanafn af Hugi.is, og ˇvita­ um frekari upplřsingar um h÷fund.

 

Til baka ß Ritger­ir