Make your own free website on Tripod.com

Stormas÷m ßr.

28. J˙ni 1914 Ý Sarajevo.  RÝkiserfingi Aust-Ungverjalands, Franz Ferdinand var eki­ um g÷turnar Ý hestvagni ßsamt konu sinni. 

Skothvellir kvß­u vi­.  Ungur BosnÝu ľ serbi; Gavrilo Princip, haf­i dregi­ upp byssu og skoti­ Franz Ferdinand og konu hans til bana.

ÍrlagarÝkasta mor­ 20. aldarinnar.

(Gavrilo Princip, me­limur Ý samt÷kum Svarta H÷ndin sem haf­i ■a­ a­ markmi­i a­ grafa undan veldi AusturrÝkismanna.)

28. j˙lÝ 1914 lřsti AusturrÝki-Ungverjaland yfir strÝ­i ß hendur SerbÝu.

 

Ëtr˙leg atbur­arrßs:

R˙ssar Štla a­ hjßlpa Serbum,

Ůjˇ­verjar gripu ■ß inn Ý og rÚ­ust ß Frakka sem voru Ý slagtogi me­ R˙ssum

Ůa­ drˇ Breta inn Ý ßt÷kin.

 

═ ßg˙st 1914 voru ÷ll Evrˇpu heimsveldin komin Ý hßr saman; og fyrri heimstyrj÷ldin hafin.

 

Sameining ■řskalanda og ═talÝu haf­i raska­ valdajafnvŠgi Ý Evrˇpu og valdi­ řmsum hagsmunaßrekstrum.  Ůřskaland var nŠst ÷flugasta i­nveldi­ ß eftir US. 

Stˇrveldismetna­ur Ůřskalands og vaxandi umsvif ■eirra voru ein helsta undirrˇt styrjaldarinnar, og Fr÷kkum og Bretum stˇ­ ˇgn af ■eim.

 

StrÝ­i­ mikla.

═slendingar fylgdust nßi­ me­ Nor­urßlfuˇfri­inum. Ůeir ger­u rß­stafanir til a­ koma Ý veg fyrir skort ß nau­synjum og me­al annars hˇfu vi­skipti vi­ US.  Fyrstu tv÷ ßrin Ý styrj÷ldinni voru hagstŠ­ fyrir ═slendinga ■vÝ mikil eftirspurn var ß fisk og ver­ ß ˙tflutningsafur­um hŠkka­i.  Ůegar lei­ ß ßri­ 1916  fˇr a­ halla undan fŠti ■vÝ ■ß voru millirÝkjaverslanir farnar Ý r˙st.

 

Mi­veldin:

Ůřskaland

AusturrÝki-Ungverjaland

Tyrkjaveldi

B˙lgarÝa  

Bandamenn:

Bretar

Frakkar

R˙ssar

Serbar

Belgar og fleiri ■jˇ­ir ß Balkanskaga

SÝ­ar bŠttust vi­:

BandarÝkjamenn,

┴stralar

Kanadamenn

═talir

Japanir og fleiri

 

Bandamenn h÷f­u betri efnahag en Mi­veldin.  Bandamenn voru me­ fleiri hermenn og vopn og  yfirbur­i ß heimsh÷funum. 

Ůegar BandarÝkin ßkvß­u a­ taka ■ßtt Ý strÝ­inu, vori­ 1917, me­ Bandam÷nnum var ■a­ mj÷g ■ř­ingarmiki­.

Ůjˇ­verjar h÷f­u teki­ upp kafbßtaherna­.  En vel b˙nir og ˇ■reyttir hermenn US skiptu sk÷pum Ý lokaßt÷kunum. 

Heimstyrj÷ldinni fyrri lauk Ý nˇvember 1918 ľ Bandamenn hrˇsu­u sigri.

Nř ßsřnd Evrˇpu.

Fyrri heimstyrj÷ldin lag­i lÝnurnar fyrir ■rˇun nŠstu ßratugi.  ┴hrif hennar ristu dřpra og haf­i ßhrif til lengri tÝma en flest ÷nnur strÝ­.

Komm˙nismi, fasismi og nasismi komu fram Ý kj÷lfari­. 

Fyrri heimstyrj÷ldin var nokkurs konar forleikur a­ seinni heimstyrj÷ldinni.

 

ÍrlagarÝkasta aflei­ing WW1 var bylting Ý R˙sslandi. Keisarinn hr÷kkla­ist ˙r stˇli og 1917 tˇku BolsÚvikar (komm˙nistar) v÷ldin og stofnu­u SovÚtrÝkin.

┴samt miklum breytingum vegna WW1 voru breytingar ß rÝkjaskipun og landamŠrum.  EystrasaltsrÝkin brutust undan stjˇrn R˙ssa; Lettland, Eistland, Lithßen og Finnland ur­u sjßlfstŠ­ rÝki.

 

1919 var haldin fri­arrß­stefna Ý ParÝs

Ůar mŠttu fulltr˙ar 32 rÝkja sem t÷ldust vera sigurvegarar Ý WW1. 

Woodrow Wilson, forseti BandarÝkjanna, kom ■ar me­ sjßlfsßkv÷r­unarrÚtt ■jˇ­anna. Ůa­ ■řddi a­ hverri ■jˇ­ vŠri frjßlst a­ ßkve­a hva­a rÝki h˙n tilheyr­i.

 

Versalasamningurinn.

┴ Ůessari rß­stefnu ger­u Bandamenn Versalasamning vi­ Ůjˇ­verja.  Hann hljˇma­i svo a­ Ůjˇ­verjar bŠru ßbyrg­ ß heimstyrj÷ldinni og var ■eim gert a­ grei­a strÝ­sska­abŠtur til Bandamanna.

Ůjˇ­verjar tˇku ■essu sem mikilli ni­urlŠgingu.  Ůeir ur­u auk ■essa samnings a­ lßta af hendi l÷nd Ý vestri til Frakklands og Ý austri til Pˇllands, nřlendur voru teknar af ■eim og ■eir mßttu einungis hafa 100■ manna herli­.

Ůjˇ­abandalagi­.

┴ ParÝsarrß­stefnunni var einnig stofna­ Ůjˇ­abandalagi­.  Tilgangur ■ess var a­ tryggja varanlegan fri­.  En ■vÝ mi­ur nß­i ■a­ aldrei a­ ver­a ÷flugt og standa undir vŠntingum.

 

═sland fullvalda rÝki.

═slendingar krefjast fßna.  Og fylgdu ■vÝ rˇttŠkar a­ger­ri ľ s.s. um fßnann hvÝtblßinn.  Ůegar danski skipherrann haf­i ■urft a­ ganga Ý gegnum hvÝtblßa fßnaborg  reyndust d÷nsk yfirv÷ld f˙s til a­ semja um Ýslenskan sÚr fßna tl a nota innanlands og Ý Ýslenskri landhelgi.  Hann vildi hins vegar ekki sam■ykkja hvÝtblßan ■vÝ hann var allt of lÝkur grÝska fßnanum ľ svo hann bŠtti inn rau­a krossinum ľ sem er fßni Ýslands enn Ý dag.

 

1915 var hann l÷ggiltur sÚr fßni ═slands.

 

═ framhaldi af ■essu sßu Danir a­ tÝmi vŠri kominn ß a­ semja um samband landanna. Ni­ursta­an voru sambandsl÷gin, 1.des. 1918.

ôDanm÷rk og Ýsland eru frjßls og fullvalda rÝki, Ý sambandi um einn og sama konung.ö   Ůetta ■řddi a­ ═slendingar vŠru enn ■egnar Danmerkur en lutu ekki danskri stjˇrn.  Sem Ý raun ■řddi a­ ═sland hef­i fengi­ sjßlfstŠ­i.  ١ fˇru Danir enn me­ utanrÝkismßl fyrir h÷nd ═slands og tˇku a­ sÚr landhelgisgŠslu.  HŠstirÚttur Dana fˇr me­ Š­sta dˇmsvald ■ar til 1920 ■egar HŠstirÚttur ═slands tˇk til starfa.

 

SjßlfstŠtt fˇlk

Veturinn 1918 var stormasamur hjß ═slendingum.  Frostaveturinn mikli kom ľ fir­ir frusu, allt fraus, Ýsbirnir gengu ß land af hafÝs, og hŠgt var a­ ganga ˙t Ý Vi­ey.  ═ kj÷lfari­ kom Spßnska veikin, sem drap yfir 20milljˇnir manna Ý ÷llum heimsßlfum ßrin 1918-1919.  Um 500 manns lÚtust hÚrna ß landi.

MillistrÝ­sßrin voru oft nefnd ßrin ß ■ri­ja og fjˇr­a ßratugnum. Ůß var mikil grˇska Ý menningarlÝfinu.  Halldˇr Kiljan Laxness skrifa­i nokkrar af sÝnum bestu ritum ß ■essum ßrum ßstamt bˇkinni SjßlfstŠtt fˇlk. Jˇhannes Kjarval vakti athygli fyrir mßlverk sÝn.

 

Nřir stjˇrnmßlaflokkar.

Ůar sem sjßlfstŠ­isbarßttan var a­ renna sitt skei­ og breyttir atvinnuhŠttir a­ umbylta ÷llu kalla­i ■a­ ß nřja stjˇrnmßlaflokka. 

Al■ř­uflokkurinn, 1916.  Stefna flokksins bygg­i ß sˇsÝalisma, jafna­arstefnu. Ůeir vildu gera fßtŠktina ˙tlŠga Ý landinu, jafna lÝfskj÷r, auka fÚlagslegt ÷ryggi.  Forystumenn hans voru Jˇn Baldvinsson, Stefßn Jˇhann Stefßnsson.  Mßlsgagn var Al■ř­ubla­i­.

Framsˇknarflokkurinn, 1916.  Hann var mßlsvari kaupfÚlaganna og samvinnuhreyfingarinnar, og Ý stefnuskrß flokksins var landb˙na­ur  haf­ur Ý ÷ndvegi. Framsˇkn leit hornauga ß v÷xt ■Úttbřlanna og vildi sporna vi­ vaxandi veldi kaupmanna og atvinnurekanda.  Forystumenn hans voru Jˇnas Jˇnsson frß Hriflu og Hermann Jˇnasson.  Mßlsgagn var TÝminn og Dagur ß Akureyri.

SjßlfstŠ­isflokkurinn, 1929.  Stefna hans var a­ vinna a­ ■vÝ og undirb˙a ■a­, a­ Ýslendingar taki a­ fullu ÷ll sÝn mßl Ý sÝnar eigin hendur og gŠ­i landsins til afnota fyrir landsmennina, jafnskjˇtt og tuttugu og fimm ßra samningstÝmabil sambandslaganna er ß enda.  Og a­ vinna Ý innanlandsmßlum a­ vÝ­sřnni og ■jˇ­legri umbˇtarstefnu ß grundvelli einstaklingsfrelsis me­ hagsmuni allra stÚtta fyrir augum. (smbr. Saga sjßlfstŠ­isflokksis; ( http://www.xd.is/xd/sjalfstaedisflokkurinn/sagaForystu menn hans voru Jˇn Ůorlßksson.  Mßlsgagn var VÝsir og Morgunbla­i­.

Komm˙nistaflokkurinn, 1930.  Ůeir stefndu a­ byltingu verkalř­sins og alrŠ­i ÷reiganna.  Forma­ur var Brynjˇlfur Bjarnason.  Mßlsgagn var Verklř­sbla­i­ og Ůjˇ­viljinn.

Lř­rŠ­i og fasismi.

Lř­rŠ­i ßtti v÷k a­ verjast fyrir einrŠ­isherrum.  ┴ri­ 1938 voru a­eins 12 rÝki enn lř­rŠ­isrÝki. 

Hausti­ 1922 komust fasistar  til valda ß ═talÝu, undir forystu Benito Mussolini.  Hann var­ einrŠ­isherra mj÷g fljˇtlega. 

 

Fasismi er ÷fgafull ■jˇ­ernisstefna sem hafnar lř­rŠ­i en leggur ■ess Ý sta­ ßherslu ß sterkt rÝkisvald.  ôAthafnir Ý sta­ or­aö s÷g­u ■eir.

 

SpŠnska borgarastyrj÷ldin 1936-1939 var eins konar uppgj÷r ß milli vinstri og hŠgri Ý Evrˇpu.  Ůar hjßlpu­u Mussolini og Hitler spŠnska herforingjann Francisco Franco til sigurs gegn lř­veldissinnum.   Lř­veldissinnar fengu a­sto­ frß SovÚtrÝkjunum og ßsamt ■vÝ fengu ■eir mikla sam˙­ frß almenningi ß vesturl÷ndunum og hÚldu margir til Spßnar til a­ a­sto­a lř­veldissinna.

Franco var vi­ stjˇrn til 1975 ■egar konungsrÝki­ var endurreist og lř­rŠ­i komi­ ß.

 

Ver­brÚfahrun.

Black Thursday ľ 29. oktˇber 1929.  Ůß var­ hrun ß Wall Street.  Mikil skelfing greip um sig.  Allir vildu selja.  Margir h÷f­u teki­ lßn til a­ kaupa og kaupa og kaupa.  Margir ur­u milljˇnamŠringar ß sk÷mmum tÝma. Allir ur­u ÷reigar ß einu augnabliki. 

Vi­ hruni­ var­ mikill samdrßttur Ý efnahagslÝfinu ľ fj÷ldi fyrirtŠkja og einstaklinga var­ gjald■rota.  Og ■ß hˇfst kreppan mikla.

 

kreppan mikla.

Fˇlk var­ atvinnulaust ľ um 15milljˇnir manns. 

Vi­ gjald■rot koma atvinnuleysi, vi­ ■a­ minnkar eftirspurn eftir v÷rum og ■jˇnustu, og vi­ ■a­ ver­a fleiri fyrirtŠki gjald■rota og fleiri bŠtast Ý hˇp atvinnuleysingja.  VÝtahringur sem vefur uppß sig.  Fˇlk bjˇ vi­ skort og hungur.  ═ stˇrborgum mßtti sjß langar ra­ir fˇlks sem bei­ eftir s˙pudisk og brau­i.

Kreppan Ý US haf­i ßhrif ß evrˇpskt efnahagslÝf.  Ůar sem US gegndi lykilhlutverki Ý hinu al■jˇ­lega efnahagskerfi.  Og vi­ ■a­ sogu­ust ÷nnur rÝki inn Ý vÝtahringinn.  FyrirtŠkin ß vesturl÷ndum hŠttu a­ flytja inn hrßefni og varning frß ÷­rum l÷ndum.  Ver­ ß varningi fÚll, eftirspurn af varningi fÚll.

 

Ůetta haf­i ßhrif ß ═slandi lÝka.  BŠndur lentu Ý erfi­leikum ßsamt fisks˙tflutningnum.  Fˇlk missti vinnuna hÚrna lÝka. 

 

G˙ttˇslagurinn.

ReykjavÝkurbŠr setti af sta­ atvinnubˇtavinnu til a­ milda atvinnuleysi­. H˙n fˇlst Ý vinnu vi­ řmis verk s.s. vegavinnu og grjˇtnßm. Og laun voru greidd af bŠjarstjˇrninni. En fjßrhagur bŠjarins var lÝtill s÷kum kreppunnar og t÷ldu menn nau­syn a­ lŠkka kaupi­.  Ůegar ßtti a­ taka ßkv÷r­un um ■a­ ß bŠjarstjˇrnarfundi ■ß haf­i margmenni safnast saman fyrir utan Gˇ­templarah˙si­ G˙ttˇ.  Fˇlki­ ruddist inn Ý salinn og hˇfust slagsmßl.  HŠtt var vi­ kauplŠkkunina.

 

Innflutningsh÷ft.

Vegna kreppunnar var ßkve­i­ a­ hefta innflutning ß řmsum v÷rum sem var kalla­ur ˇ■arfa varningur: ■ar ß me­al var kj÷t, brau­, ßvextir, grŠnmeti.. o.fl. 

 

Ůetta var vegna ■ess a­ ■a­ var s÷lutreg­a ß Ýslenskum v÷rum erlendis og gjaldeyristekjur fˇru minnkandi. 

 

═ BandarÝkjunum tˇk Franklin Delano Roosevelt vi­ embŠtti forseta.  Hann var geysivinsŠll og veitti m÷rgum von um betri tÝma.  Hann setti af sta­ ôthe new dealö ߊtlun sem var Štla­ a­ vinna bug ß kreppunni.  Hann setti nř l÷g og regluger­ir og ˙tdeildi fjßrmagni til atvinnureksturs Ý landinu.  Hann nß­i ekki a­ binda endi ß kreppuna en ger­i margt Ý rÚtta ßtt.

 

═ kj÷lfari­ voru ger­ar řmsar fÚlagslegar endurbŠtur.  Atvinnuleysistryggingum var komi­ af sta­.  Og lÝfeyrisgrei­slur teknar upp.  Kreppan var­ til ■ess a­ opna augun fyrir ■vÝ a­ velfer­ar■jˇnustan yr­i a­ vera sterk.

Til baka ß Glˇsur