Make your own free website on Tripod.com

Vesturheimsfer­ir og nřlendustefna

 

┴rin 1870 ľ 1914 fluttu um 14-16 ■˙sund Ýslendingar til N-AmerÝku.  Sigtryggur Jˇnsson, tvÝtugur vinnuma­ur fˇr Ý hˇpi ■eirra fyrstu ßri­ 1872, og var sÝ­ar kalla­ur öfa­ir Nřja ═slandsö.  Hans fyrsta verkefni ■egar hann kom vestanhafs var a­ koma aftur til ═slands ß vegum kanadÝskra stjˇrnvalda og nß Ý fleiri landnema.

Miki­ var um b˙ferla flutninga Ý Evrˇpu ß ■essum ßrum.  ┴stŠ­ur eru margar, t.d. mß nefna land■rengsli Ý Evrˇpu voru mikil vegna grÝ­arlegra fˇlksfj÷lgunar. Ůegar land bau­st og var nˇg af ■vÝ Ý AmerÝku ■ß freista­i fˇlk gŠfunnar.  Au­veldara var a­ flytja me­ komu gufuskipanna.

 

AmerÝka var tali­ draumalandi­.  Vegna ■ess a­ ■ar virtist au­veldara a­ b˙a, fˇlk ßtti au­veldara me­ a­ fß land, og ■ar af lei­andi Ý fˇlksflutningum frß landsbygg­inni fˇr fˇlk ekki a­eins til sjßvarsÝ­unnar ß ═slandi heldur alla lei­ til AmerÝku.  

 

═ sjßlfstŠ­isbarßttunni skiptust miklar sko­anir ß ■essum flutningum.  Vesturfararnir voru kalla­ir svikarar vi­ Šttj÷r­ sÝna,  en ■eir reyndu a­ rÚttlŠta fer­ir sÝnar me­ a­ benda t.d. ß a­ ■etta skapa­i ■eim betra lÝf. 

 

Nřja ═sland

Flestir fluttu til Kanada og Ýslendinganřlendan var vi­ Winnipegvatn.  Ůar gßtu Ýslendingar stunda­ landb˙na­ og fiskvei­ar Ý hjßverkum.  Sumir fˇru ■ˇ Ý i­na­inn vi­ a­ leggja jßrnbrautir og vi­ nßmagr÷ft.

Margir vildu byggja upp nřtt ═sland, og vildu koma upp ■eim framf÷rum og nřjungum heima ß frˇni.  VesturÝslendingarnir margir s÷fnu­u fÚ til uppbyggingar ß ═slandi.  T.d. ßttu ■eir gˇ­an ■ßtt Ý stofnun EimskipafÚlagsins.

 

═slensk menning Ý AmerÝku

Um aldamˇtin 1900 var ■jˇ­rŠknin ß Nřja ═slandi Ý AmerÝku mikil.   ١ tungutak breyttist vi­ a­l÷gun var miki­ gert til a­ vi­halda tungumßlinu og menningu.  Ůa­ voru gefin ˙t bl÷­ ■ar mß nefna Heimskringla og L÷gberg.  Og lestrarfÚl÷g sem lßnu­u Ýslenskar bŠkur, ■ar er Frˇ­leikshv÷t fremst Ý flokki sem sÝ­ar var gert a­ almenningsbˇkasafni.

Leikh˙s voru sett ß fˇt og miki­ blˇmlegt leikh˙sstarf fˇr Ý gang.  Leikh˙si­ Ý ┴rborg setti upp sřningar ß hverju ßri Ý 30 ßr, og m÷rg ■eirra leikin ß Ýslensku. 

 

BandarÝkin ľ land tŠkifŠranna.

┴ sÝ­ari hluta aldarinnar sÚrstaklega eftir 1880 hˇfst mikil uppbygging Ý bandarÝkjunum.  Og stˇ­ fram yfir aldamˇt.  I­na­arframlei­sla tˇk vi­ af landb˙na­i og BandarÝkin var­ ein i­nvŠddasta ■jˇ­ heims. 

Miklir fˇlksflutningar voru til landsins.  Gull fannst hvarvetna og eftir gullfundinn Ý KalifornÝu 1848 flykktust ■˙sundir ■anga­. 

Skiptist ß milli nor­ur og su­ur bandarÝkjanna hver helsti atvinnuvegurinn var.  Ůessir hlutar BandarÝkjanna haf­i lengi veri­ klofinn vegna ßgreinings um ■rŠlahald.  Nor­urrÝkin voru ÷flug Ý i­na­i en Su­urrÝkin voru landb˙na­arsvŠ­i.  Ůar var bˇmullarrŠktin mesti landb˙na­urinn og verslunarfrelsi ■eirra gaf ■eim a­gang a­ erlendum m÷rku­um. Ůar unnu ■rŠlar a­ bˇmullarrŠktinni og var ■ar af lei­andi mj÷g ar­bŠr landb˙na­ur. 

 

Sagan Kofi Tˇmasar FrŠnda er saga ■rŠls.  Ůar kemur fram a­ lÝfsskilyr­i ■rŠla var ekki mannsŠmandi.  Ůeir lŠr­u ekki a­ lesa, mßttu ekki fara ˙r h˙si ß kv÷ldin og mßttu ekkert eiga.  Ůeim var banna­ a­ giftast og ur­u a­ ■ola kaup og s÷lur hvenŠr sem h˙sbŠndum ■eirra ■ˇkna­ist. 

 

Deilur um ■rŠlahald var­ til ■ess a­ Su­urrÝkin s÷g­u sig ˙r BandarÝkjunum og stofna­ var samband Su­urrÝkja .

Ůegar Abraham Lincoln var kj÷rinn forseti ßri­ 1860 braust ˙r borgarastyrj÷ld ßri­ 1861.  Hann lřsti ■vÝ yfir a­ hann vŠri andsn˙inn ■rŠlahaldi.  StrÝ­inu ß milli nor­urs og su­urs lauk ßri­ 1865 me­ sigri Nor­urrÝkjanna.  BandarÝkin voru ■ß sameinu­ ß nř og ■rŠlahald afnumi­. 

 

Japan

Ůar voru ekki sÝ­ur miklar breytingar en Ý US.  Mikill munur var ■ˇ ß ■vÝ Ý Japan grundvalla­ist allt samfÚlag ß gamalli og rˇtgrˇinni menningu og si­venjum.  Japan byrja­i ekki a­ breytast og taka upp vestrŠna si­i fyrr en ■egar hafnir ■eirra opnu­ust fyrir erlendum kaupm÷nnum ßri­ 1854.  LÚnskerfi haf­i veri­ lengi rÝkjandi og Ý byltingunni ßri­ 1868 tˇku lÚnsriddararnir (sam˙rŠjarnir) ■ßtt Ý uppreisninni.  Ůß ur­u tÝmamˇt Ý Japan og tÝmi vÝ­tŠkra i­na­aruppbygginga og n˙tÝmavŠ­ingar hˇfst.  Ůa­ var­ fljˇtt a­ i­nrÝki Ý Evrˇpskri mynd, enda leitu­u ■eir rß­a hjß Evrˇpum÷nnum: 

Ě        Ůeir tˇku rß­ hjß Fr÷kkum vegna lagasetningar og uppbyggingar i­na­ar. 

Ě        Jßrnbrautirnar, vi­skiptamßl og uppbygging flotans voru undir handlei­slu Breta. 

Ě        Japanski herinn var eftir Pr˙ssneskri og Franskri mynd. 

Ůeir tˇku upp vestrŠna tÝskur t.d. fata og hßrtÝskur. 

Gamla menningin var samt mikilvŠg og ■eir hÚldu Ý marga si­i.  T.d. voru geishurnar enn a­ skemmta ß teh˙sunum undir aldalok. 

 

Nřlendustefnan.

Framfarir Ý Evrˇpu juku mj÷g ß ÷ryggi fˇlks og bjartsřnin rÝkti.   Ůeim fannst a­ ■eirra hlutverk vŠri a­ si­mennta heiminn og sporna vi­ fßtŠkt  og fßfrŠ­i.  DramblŠti? Ekki svo ■vÝ Ý Evrˇpu var hreinlŠti, matur og a­b˙na­ur betri.  LÝfsgŠ­in voru betri. 

Ůegar ■essi menning og lÝfskilyr­i eru metin ■ß eru fj÷gur atri­i a­allega tekin til greina:

-         dßnartÝ­ni og me­alaldur

-         tÝ­ni ungbarnadau­a

-         lŠsi

-         framlei­ni Ýb˙a

 

Frß 1870 og fram a­ fyrri heimstyrj÷ld einkenndust af nřlendustefnu.  Evrˇpsk stˇrveldi rÝktu allsta­ar og t.d. var AfrÝka undirl÷g­ af Evrˇpskum nřlendum.s

 

Verslun og vi­skipti

Nřlendustefnan snÚrist me­al annars um verslun , vi­skipti og i­na­aruppbyggingu.  Evrˇpskir marka­ir voru a­ mettast og hrßefna skortur var a­ bresta ß.  ═ ˇi­nvŠddum l÷ndum var gˇ­ fjßrfesting ■ar sem hrßefni var nˇg, marka­ir nřir og ˇdřrt vinnuafl fyrir hendi.

Ůa­ ■ˇtti lÝka styrkja herna­arlega st÷­u a­ eiga nřlendur og voru ■Šr st÷­utßkn.

 

AfrÝka

-         sjß ritger­ Kristnibo­

Tr˙bo­ar brei­a ˙t evrˇpska si­i

-         sjß ritger­ Kristnibo­

 

 Auk ■ess ■arft ■˙ nemandi gˇ­ur a­ kannast vi­ eftirfarandi atri­i eftir fyrirlesturinn:

 

Brottflutning Evrˇpumanna 1870-1914, Vesturfer­ir ═slendinga, ( hverjir fˇru, hvert og af hverju, T÷fra AmerÝku, Hva­ var nřlendustefna og hva­ orsaka­i hana og nokkrar aflei­ingar hennar.

 Til baka ß Glˇsur