Make your own free website on Tripod.com

Ůjˇ­erni, rÝkjamyndun og sjßlfstŠ­isbarßtta

 

KrÝmstrÝ­i­:

-         braust ˙t ßri­ 1853

-         R˙ssar vildu fß ßhrif Ý Tyrklandi

-         Bretar og Frakkar fˇru Ý a­ verja Tyrki og voru hrŠddir vi­ a­ R˙ssar fŠru a­ rß­a of miklu vi­ Mi­jar­arhafi­

-         R˙ssar lÚtu undan

 

Ors÷k:

Braust ˙t ßri­ 1853 vegna ■ess a­ R˙ssar vildu komast til frekari ßhrifa Ý l÷ndum sem voru undir stjˇrn Tyrkjaveldis, sem fˇr dvalandi ß ■essum tÝmum.  Til a­ sporna vi­ ˙tbrei­slu valda R˙ssa tˇku Bretar og Frakkar til ■ess rß­s a­ verja Tyrki. 

 

Aflei­ingar:

-         Balkanskagi var­ ■rŠtuepli EvrˇpurÝkja

-         Samsta­a stˇrveldanna R˙ssa annars vegar og Breta og Frakka hins vegar var ˙r s÷gunni

 

R˙ssland: Eftir KrÝmstrÝ­i­ og lßt Nikulßsar I ßri­ 1855, sem var Ýhaldssamur r˙ssakeisari, hˇfu r˙ssar miklar umbŠtur Ý R˙sslandi.  BŠndaßnau­ afnumin 1861, ■ˇ hÚldu bŠndur ßfram a­ vera hß­ir landeigendum. R˙ssar stˇ­u langt a­ baki V-Evrˇpu hva­ var­a­i i­na­aruppbyggingu, samfÚlag, landb˙na­, samg÷ngur og stjˇrnkerfi.  ═ valdatÝ­ Nikulßsar I var har­stjˇrn sem rÝkti. 

Eftir Nikulßsi I, kom Alexander II, hann sat vi­ v÷ld ßrin 1855-1881.  Alexander hˇf n˙tÝmavŠ­ingu Ý R˙sslandi ß seinni hluta aldarinnar. Hann ger­i ßtak Ý uppbyggingu og borgir risu,samg÷ngur bŠttust og samfÚl÷gin tˇku breytingum a­ vestrŠnum hŠtti.  StjˇrnarhŠttir mildu­ust.   En ■eir stjˇrnarhŠttir voru ekki svo lengi ■vÝ Alexander II var drepinn og vi­ tˇk sonur hans Alexander III ßri­ 1881.

 

Frakkland: Napˇleon III vildi styrkja st÷­u Frakka.  Hann hˇf uppbyggingu i­na­ar sem var­ hvati a­ efnahagsuppgangs i valdatÝ­ hans.  Hann stˇ­ einnig Ý strÝ­srekstri, hann tˇk ■ßtt Ý KrÝmstrÝ­inu auk ■ess sem hann bar­ist ß mˇti AusturrÝki ß ═talÝu.  En ■etta dug­i skammt Ý valdabarßttunni Ý Evrˇpu, ■vÝ ■eir t÷pu­u gegn Pr˙ssum. 

Frakkar voru ekki ßnŠg­ir me­ ni­urst÷­una, Pr˙ssar fˇru illa me­ ■ß Ý sameiningunni og vi­ sigurinn. Frakkar ur­u a­ eftirlßta Pr˙ssum tv÷ hÚru­ og grei­a hßar strÝ­ssektir.  Pr˙ssar krřndu nřja keisarann Ý Speglasalnum Ý Vers÷lum 1871, og ni­urlŠg­u ■annig Frakka og ■eirra stolt.  Ůar af lei­andi fˇru Frakkar Ý hefndarhug.

 

1834 komst tollbandalag ß milli ■řskra rÝkja og Pr˙sslands.  Og sameining ■řsku rÝkjanna var mikilvŠgur fyrir st÷­u mßla Ý Evrˇpu.  Pr˙ssar sigru­u AusturrÝki, og Ý kj÷lfar ■ess innlimu­u Pr˙ssar m÷rg ■řsk rÝki.

1866 sigru­u Pr˙ssar AusturrÝkismenn Ý strÝ­i, og ■ß innlimu­u Pr˙ssar m÷rg rÝki.

 

1871 sigru­u Pr˙ssar Frakka, og samruni ■řsku rÝkjanna var endanlegur me­ ■eim sigri.

 

-         Mikil r÷skun ß valdahlutf÷llum Ý Evrˇpu vi­ ■ennan samruna ■řsku rÝkjanna (24 rÝki + Pr˙ssland)

-         Miklar efnahagsframfarir hjß Ůřsku rÝkjunum.

-         Mikil herna­ar uppbygging fˇr Ý gang Ý Ůřskalandi. 

-         Mikil togstreita Ý utanrÝkismßlum. 

-         Stˇrt og voldugt rÝki me­ nˇg af hrßefni til i­na­ar.

 

Ůetta var undanfari fyrri heimstyrjaldarinnar

 

Rau­i krossinn var stofna­ur ßri­ 1864, og var megin markmi­ hans a­ hl˙ a­ sßr■jß­u fˇlki.

 Florence Nightingale var hj˙krunarkona Ý strÝ­inu og vann sÚr inn frŠg­ fyrir ■a­.  Lag­i hart a­ sÚr og vinnudagurinn i­ulega langur.

 Cavour greifi var forsŠtisrß­herra PiedmontrÝki, og hann vildi sameina ═talÝurÝkin. 

 Ottˇ von Bismarck var forsŠtisrß­herra Pr˙sslands og hann vildi ■enja ˙t og styrkja rÝki Pr˙ssa.

 Albert Dreyfus var gy­ingur, dŠmdur saklaus til ˙tleg­ar.  Hann var foringi Ý franska hernum.  Hann var dŠmdur fyrir njˇsnir Ý ■ßgu Ůřskalands, 1894.  Hann var sendur til Dj÷flaeyjar sem var ein af fanganřlendum Frakklands Ý KarÝbahafi. Seinna kom Ý ljˇs a­ s÷nnunarg÷gnin voru f÷lsu­. 

 ╔mile Zola var rith÷fundur sem vildi hreinsa nafnor­ Albert Dreyfus.  Hann var einn af Vinstrim÷nnum sem fylktust saman til a­ hreinsa nafn Dreyfus af ■essum ßkŠrum.  Hann skrifa­i brÚf til Frakklandsforseta, sem birtist Ý dagbla­i.  ═ kj÷lfari ■ess var mßli­ teki­ upp ß nřju og Dreyfus nß­a­ur.

 Benedikt Sveinsson var forystuma­ur Ý endursko­unarbarßttunni Ý stjˇrnarskrßarmßlum Ýslendinga.  Mßlami­lun Ý sjßlfstŠ­isbarßttunni kom ekki til greina a­ hans hßlfu.  Stefna hans beindist a­ ■vÝ a­ afnema tilvÝsun til St÷­ulaganna sem var i stjˇrnarskrßnni.  Hann vildi a­ landsh÷f­ingi fengi framkvŠmdarvald og yr­i Ýslenskur rß­herra.  Hann ßtti a­ vera b˙settur ß ═slandi. Og jafnframt bera ßbyrg­ gagnvart Al■ingi.

 

Valtřr Gu­mundsson var kennari vi­ hßskˇlann i Kaupmannah÷fn.  Hann sat al■ingi og hans markmi­ haf­i upphaflega veri­ a­ bŠta atvinnu og samg÷ngumßl ═slands, en sß fljˇtt a­ ■a­  yr­i a­ bŠta stjˇrnarskrßarmßlin ß­ur.  Hann vildi stu­la a­ auknum framkvŠmdum ß ═slandi.  Hann kom me­ ■ß till÷gu a­ Ýslenskur rß­herra yr­i b˙settur Ý Kaupmannah÷fn en Štti sŠti ß Al■ingi ═slendinga og skildi hann vera ˇhß­ur danska rÝkisrß­inu.  Ůetta frumvarp var kalla­ Valtřskan en h˙n var felld ß Al■ingi ßri­ 1897 og 1899, en sam■ykkt loks ßri­ 1901 en var ■ß farin a­ ˙reldast vegna breyttra a­stŠ­na Ý d÷nskum stjˇrnmßlum.

 Hannes Hafsteinn var fyrsti rß­herra ═slands.

 (ŮingrŠ­i ľ meirihluti ■ings sem rŠ­ur.)

 ═slensk stjˇrnmßl eftir ■jˇ­fund.

(stjˇrnarskrß og heimastjˇrn???)

Mˇtunarßr Ýslenskra stjˇrnmßla voru ßrin eftir ■jˇ­fund (1851) og ■ar til ═sland var­ fullvalda rÝki ßri­ 1918. 

═sland var or­in baggi ß efnahagi Danmerkur, ■vÝ a­altekjulindin sem voru verslunarleyfi vi­ danska kaupmenn var ˙r s÷gunni.  BŠ­i Danir og ═slendingar vildu a­ fjßrmßl landanna yr­u a­skilin og Al■ingi fengi fjßrforrŠ­i. ═slendingar t÷ldu a­ fjßrforrŠ­i vŠri stˇr partur Ý barßttu fyrir sjßlfstŠ­i.

Danakonungur skipa­i Ý fjßrhagsnefnd til a­ grei­a ˙r ■essu mßli.  Ůessi nefnd vildi veita Ýslendingum styrk vegna ßstandsins Ý landinu.  Jˇn Sigur­sson sem var Ý nefndinni vildi ekki sjß ■essa ßstandslei­.  ═slendingar Šttu ekki a­ fß styrki ■vÝ ■eir Šttu inni hßar upphŠ­i hjß d÷num vegna aldal÷ng ar­rßn.  UpphŠ­in sem Jˇn nefndi eftir mikla ˙treikningar var talsvert hŠrri, og s˙ tillaga var k÷llu­ reikningslei­in. 

Eftir miki­ ■ˇf voru ßri­ 1871 St÷­ul÷gin sett ß.  Ůa­ voru l÷g sem s÷g­u til um st÷­u ═slands Ý danska rÝkinu.  ═slendingar hef­u aldrei sam■ykkt ■essi l÷g.  Ůar kom fram a­ ═sland vŠri hluti af Danm÷rku. 

 

Stjˇrnarskrß 1874.

-         Takmarka­ l÷ggjafarvald og fjßrveitingavaldi komi­ i hendur Ýslendinga.  Og stjˇrnarskrßin hva­ lÝka ß um einstaklingsfrelsi, tr˙frelsi og tjßningarfrelsi. 

-         Ůa­ sem Ýslendingar settu ˙t ß vi­ stjˇrnarskrßna var a­ h˙n var samin, sett og sam■ykkt ß ■ingi dana, ßn sam■ykkis Ýslendinga. 

-         Einnig vanta­i framkvŠmdarvald Ýslendinga Ý stjˇrnarskrßna. 

En engu a­ sÝ­ur var ■etta gle­i og hßtÝ­arefni ■vÝ ■etta var stˇrt skref Ý barßttu Ýslendinga i sjßlfstŠ­isbarßttunni.

 

Ůjˇ­hßtÝ­ var haldin 1874, ■egar konungur kom sjßlfur og fŠr­i Ýslendingum stjˇrnarskrßna, og til a­ vera vi­staddur hßtÝ­arh÷ld Ýslendinga vegna 1000 ßra bygg­ar ß Ýslandi.

 

┴ ßrunum ß eftir hˇfst mikil breyting Ý Ýslenskum stjˇrnmßlum, og fˇr a­ bera ß ßgreiningi um stefnur og lei­ir. 

 

Heimastjˇrnin var ■a­ sem flestir vildu, ■.e. Ýslenskur rß­herra, b˙settur ß Ýslandi, fŠri me­ framkvŠmdarvald.  Og bera ßbyrg­ gagnvart Al■ingi.  Ůetta var ■a­ sem Benedikt Sveinsson vildi koma ßlei­is.  A­ innlei­a framkvŠmdarvaldi­.  Valtřskan fjalla­i um a­ hafa rß­herra b˙settan Ý Danm÷rku, s˙ tillaga var felld tvÝvegis ß Al■ingi, fˇlki­ vildi hafa rß­herrann b˙settan hÚrna. 

 

Auk ■ess ■urfa nemendur a­ kunna skil ß eftir fyrirlestur: ┴standslei­, reikningslei­, St÷­ul÷g, Stjˇrnarskrß, endursko­un , valtřska og ■ingrŠ­i.

Ě        ┴standslei­: Danakonungur skipa­i Ý fjßrhagsnefnd til a­ grei­a ˙r ■essu mßli.  Ůessi nefnd vildi veita Ýslendingum styrk vegna ßstandsins Ý landinu

Ě        Reikningslei­: ═slendingar Šttu ekki a­ fß styrki ■vÝ ■eir Šttu inni hßar upphŠ­i hjß d÷num vegna aldal÷ng ar­rßn.  UpphŠ­in sem Jˇn nefndi eftir mikla ˙treikningar var talsvert hŠrri, og s˙ tillaga var k÷llu­ reikningslei­in. 

Ě        St÷­ul÷g: Eftir miki­ ■ˇf voru ßri­ 1871 St÷­ul÷gin sett ß.  Ůa­ voru l÷g sem s÷g­u til um st÷­u ═slands Ý danska rÝkinu.  ═slendingar hef­u aldrei sam■ykkt ■essi l÷g.  Ůar kom fram a­ ═sland vŠri hluti af Danm÷rku.

Ě        Stjˇrnarskrß: Takmarka­ l÷ggjafarvald og fjßrveitingavaldi komi­ i hendur Ýslendinga.  Og stjˇrnarskrßin hva­ lÝka ß um einstaklingsfrelsi, tr˙frelsi og tjßningarfrelsi.  Ůa­ sem Ýslendingar settu ˙t ß vi­ stjˇrnarskrßna var a­ h˙n var samin, sett og sam■ykkt ß ■ingi dana, ßn sam■ykkis Ýslendinga.  Einnig vanta­i framkvŠmdarvald Ýslendinga Ý stjˇrnarskrßna.  En engu a­ sÝ­ur var ■etta gle­i og hßtÝ­arefni ■vÝ ■etta var stˇrt skref Ý barßttu Ýslendinga i sjßlfstŠ­isbarßttunni.

Ě        Endursko­un:

Ě        Valtřska: Hann kom me­ ■ß till÷gu a­ Ýslenskur rß­herra yr­i b˙settur Ý Kaupmannah÷fn en Štti sŠti ß Al■ingi ═slendinga og skildi hann vera ˇhß­ur danska rÝkisrß­inu.

Ě        ŮingrŠ­i: meirihluti ■ings sem rŠ­ur.

 Til baka ß Glˇsur