Make your own free website on Tripod.com

═slenskt samfÚlag ß 19.÷ld

 

Grundv÷llur Ýslenskra sveitafÚlaga var svokalla­a vistband.  Ůa­ voru l÷g sem kvß­u um a­ ■eir sem ekki hÚldu heimili rÚ­u sig ßrlega til vinnu ß bŠina, sem gilti fram Ý ßrslok.  BŠndur fengu tryggt vinnuafl, og vinnufˇlk lŠr­i til verka og gat sÝ­ar stofna eigin heimili/bŠi og rß­i­ til sÝn vinnuhj˙.

 

Ůrˇun sem var­ vegna landskorts var lausamennska til sjßvar.  Fleira fˇlk flutti til sjßvarsÝ­unnar og haf­i lÝfsvi­urvŠri af sjˇsˇkn.  BŠndur vildu st÷­va ■etta.

Hˇpur lausamanna voru yfirleitt einhleypingar sem sˇttu sjˇinn.  Vi­horf til ■eirra var neikvŠtt og ßlitnir engu skßrri en ■jˇfar og ■orparar.

═ upphafi 19. aldar voru um 50■ manns b˙settir hÚr ß landi. 

AtvinnulÝfi­ tˇk litlum breytingum og um 90% ■jˇ­arinnar vann vi­ landb˙na­inn.

B˙mennskan var hß­ ve­rßttu og um 1870 var mj÷g kalt og hart Ý b˙i. Ůß breyttist atvinnuvegurinn til muna, og sjßvar˙tvegurinn var­ mikilvŠgari.

 

Um 1840

Torfi Bjarnason stofna­i fyrsta landb˙na­arskˇlann og kona hans kenndi st˙lkum til sauma og heimilisstarfa.

            Nř verkfŠri Ý landb˙na­i voru tekin Ý notkun. S.s. plˇgar, jßrnskˇflur, nř tegund af ljß.

BŠndur tˇku upp verslun me­ afur­ir sÝnar.  ┴ri­ 1880 prˇfu­u ■eir a­ selja sau­i til Bretlands.  Fyrsta tilraun ■eirra til a­ versla vi­ ˙tl÷nd.  Sau­asala gaf vel af sÚr og komu peningar inn Ý landi­ fyrir framkvŠmdum og uppbyggingum.

 

Verslun vi­ a­ra en Dani var gefin frjßls ßri­ 1855.  Ůß fˇru a­ myndast verslunarfÚl÷g. 

 

Fyrsta kaupfÚlagi­ var stofna­ 1882 Ý Ůingeyjarsřslu.

 

GrßnufÚlagi­ var ÷flugasta verslunarfÚlagi­.  FramkvŠmdarstjˇri ■ess var Tryggvi Gunnarsson.  Markmi­ GrßnufÚlagsins var a­ selja  Bretum sau­i ßn millig÷ngu danskra a­ila. 

 

KaupfÚl÷gin fluttu řmislegt inn til landsins  ■ar ß me­al steinolÝulampa, saumavÚlar og eldavÚlar.  ľ spor til framfara.

 

Um aldamˇtin 1900 var fari­ a­ byggja timburh˙s.  Timbri­ var keypt frß ˙tl÷ndum.  En lengst af bjuggu landsmenn Ý torfbŠjum.  ═ upphafi 20. aldar bjˇ helmingur landsmanna enn Ý torfbŠjum, og um 1930 voru enn 30% b˙andi Ý torfbŠjum. 

 

TorfbŠir voru lßgir til lofts.  Gamla sni­i­ var me­ moldarveggjum og moldargˇlfi, og hreinlŠti ekki svo miki­.  Sumsta­ar er myrkur allsrß­andi.   Ba­stofan var a­alherbergi h˙ssins.  Yfirleitt hlřjasti hluti h˙ssins.  Ůar var unni­, bor­a­ og sofi­. 

 

═slendingar voru  mj÷g innilegt fˇlk.  Kva­st var i­ulega  me­ kossum.  Einkennilegur si­ur fannst ˙tlendingum. 

Vegna ˙tbrei­slu smita og smithŠtta mikil reyndu lŠknar a­ sporna vi­ ■essu og lag­ist ■essi si­ur miki­ af um aldamˇtin.  Einnig fengu ■eir a­ lßta fˇlk kaupa hrßkadalla Ý kirkjur ■vÝ spřtingar manna ß mannamˇtum voru miklar og ˇ■rifna­ur af ■vÝ mikill.  Ůeir voru a­ benda fˇlki ß sambandi­ ß  milli ˇ■rifna­ar og smithŠttu sem fylgdi ■essu athŠfi.

 

LŠknar unnu markvisst a­ ßrˇ­ri um heilnŠmara lÝferni.  ┴ seinni hluta aldarinnar voru lŠknar or­nir um 30 talsins og voru farnir a­ vinna inn ßlit fˇlks.  Menntu­um ljˇsmŠ­rum fj÷lga­i lÝka.  LŠknar gßfu sj˙kdˇmum og heilsu fˇlks athygli og unnu miki­ a­ ■vÝ a­ draga ˙r ˇtÝmabŠrum dau­sf÷llum og ungbarnadau­a. 

 

Ungbarnadau­i var mikill, fjˇr­a hvert barn dˇ ß fyrsta ßri.  LŠknar l÷g­u mikla ßherslu ß hreinlŠti.  Ůeir beittu sÚr fyrir holrŠsager­ og lagningu vatnslei­sla ß ■Úttbřlu svŠ­unum. 

Gu­mundur Bj÷rnsson landlŠknir leiddi inn rennandi vatn til ReykjavÝkur.  S

 

Holdsveiki og sullaveiki voru tÝ­ari hÚr en Ý nßgrannal÷ndum en ungbarnadau­inn var verstur.  Ůjˇ­fundarßri­ lÚtust 348 b÷rn af 1000 lifandi b÷rnum.

Til a­ sporna vi­ ungbarnadau­a var mŠ­rum bent ß a­ hafa b÷rn sÝn ß brjˇsti, en ■a­ tÝ­ka­ist ekki.  Var rekinn ßrˇ­ur um hreinlŠti vi­ pelagj÷f, ■ar sem sřkingarhŠtta mikil.  Uppg÷tvanir Ý lŠknisfrŠ­i, auki­ hreinlŠti og bŠtt frŠ­sla og brjˇstaeldi drˇ verulega ˙r ungbarnadau­a.

 

┴ 19.÷ld var­ til vÝ­tŠkt menntakerfi sem bygg­i ß skˇlag÷ngu.  RÝki­ tˇk vi­ hlutverki presta og kirkjunnar sem h÷f­u ß­ur sta­i­ a­ menntun. 

Aukin verslun ■řddi a­ fˇlk ■urfti a­ kunna a­ lesa, skrifa og reikna. 

Ůar sem starfssvi­ kvenna og karla var mismunandi var nßm ■eirra mismunandi.  Karlar lŠr­u til b˙verka en konur til heimilisverka.  Kvennaskˇlinn var stofna­ur 1874.

 

Um 1880 breyttust vei­arnar.  HŠtt var a­ nota opna ßrabßta til sjˇsˇknar og fˇru menn a­ gera ˙t ß ■ilskipum. Ůau voru keypt af Bretum ß lßguver­i ■ar sem ■eir voru a­ endurnřja flotann sinn.  ┴ ■ilskipum mßtti stunda sjˇsˇkn allt ßri­ um kring.

 

A­stŠ­ur verkafˇlks Ý bŠjunum voru misjafnar.  Haft var or­ ß ■vÝ Ý sveitum a­ bŠjarlÝfi­ vŠri si­spillandi og letjandi.

ŮÚttbřli­ jˇk ß fÚlagssamt÷k.  Og gˇ­ger­arfÚl÷g ur­u til.  HjßlprŠ­isherinn kom ßri­ 1865 ■egar ■a­ var stofna­ Ý Lund˙num.  ThorvaldsenfÚlagi­ var skipa­ heldri konum sem komu saman og saumu­u f÷t fyrir jˇl og ˙tbřttu.  Tv÷ bindindisfÚl÷g ur­u til ľ Gˇ­templarafÚlagi­ og HvÝtabandi­.  Ůau tv÷ fÚl÷g unnu a­ ■vÝ a­ ßfengi yr­i banna­ hÚr ß landi og ßfengisneysla minnka­i til muna. 

  

Auk ■ess skalt ■˙ ■ekkja og skilja eftir fyrirlestur:  Fˇlksfj÷lgun sem ors÷k breytinga, framfarir Ý landb˙na­i, ßhrif verslunarfrelsis og sau­as÷lu til Bretlands og ßhrif tilkomu framhaldsmenntunar ß Ýslenskt ■jˇ­lÝf.

 

Til baka ß Glˇsur