Make your own free website on Tripod.com

I­nbylting og borgarlÝf

 

I­nbyltingin hefur Ý f÷r me­ sÚr gÝfurlegar breytingar.

Adam Smith ľ var talinn fa­ir hagfrŠ­innar.

 

I­nbyltingunni er kennt um hvernig sÚ komi­ fyrir 3 heiminum Ý dag.  Byltingin hefur ekki nß­ til allra landa ľ og spurning sÚ hvort gott vŠri a­ h˙n nŠ­i ■anga­.

 

Orsakir

Margar og flˇknar.   Var­ til meira vinnu afl en venjulega ľ eitt er vÝst

 

Fˇlksfj÷lgun = kalt = lÝti­  / heitt = miki­

 

Ůakka/kenna

Sß­tŠkni, hvÝla akra, nota a­rar pl÷ntur = hvÝla akra = uppskera af ÷llum reitum akra.

Fleiri nřjungar Ý landb˙na­i.  ľ Hlřindi = meiri framlei­sla = fˇlksfj÷lgun = meira vinnuafl...

 

Nřlendur h÷f­u veittu meira hrßefni til ■eirra sem h÷f­u = fleiri og fleiri nřlendur (Bretar)

 

Nřir orkugjafar.  VÚlar

Vefna­argeirinn ľ vinnuafl nřttist Ý vefna­ari­na­i. 

Nßmur ľ kol = gufa..

 

Bretland = einkaframtaki­

 

Fˇlksfj÷lgun ß 19. ÷ld

 

Samg÷ngubyltingin.

1 jßrnbrautin var l÷g­ 1829 ß milli Liverpool og Manchester, (ß 30km hra­a)

Valtřr Gu­mundsson ritstjˇri Eimrei­arinnar, vildi a­ hÚr yr­i sett upp jßrnbraut.   Eimrei­in kom ˙t 1895

 

Takmark jßrnbrauta var a­ au­velda flutning hrßefnis til framlei­slusvŠ­a og sÝ­an full unninn varning ß marka­i.  ľ ■.e. tengja saman marka­ssvŠ­i.

 

Gufuafli­ var ekki bara til a­ flytja lestir heldur skip.  Og jˇkst sigling um h÷fin me­ fˇlk og varning. 

 

Samuel Morse fann upp ritsÝmann ßri­ 1831, og nokkrum ßratugum li­num var b˙i­ a­ leggja strengi allt frß London til Tokyˇ.

 

Breska heimsveldi­ teyg­i anga sÝna um allan heim ľ ■eir ur­u a­ finna nřja  marka­i og verslunarsamskipti.  Ůeir h÷f­u lengi reynt verslun Ý KÝna, en ■ar sem kÝnverjar vildu ekki evrˇpskar v÷rur ■ß var ■a­ erfitt.  KÝnverjar stˇr ■jˇ­ og fˇlksfj÷lgun Ý miklum mŠli.  A­eins ein borg var opin fyrir verslun fyrir ˙tlendinga.  KÝna var mj÷g einangra­ land. 

 

Taipinguppreisnin. 

Hˇfst ßri­ 1850.  A­dragandi hennar var vegna ˇpÝumstrÝ­sins sem enda­i ■annig a­ stjˇrnv÷ld KÝna leyf­u Bretum a­ flytja inn valm˙ajurtina sem ˇpÝum er unni­ ˙r.  Ůannig opnu­ust helstu hafnir fyrir verslun vi­ vesturl÷ndin og Bretar fengu yfirrß­ yfir Hong Kong sem var­ ■eirra helsta verslunarborg. 

Ůa­ var m÷rgum kÝnverjanum lÝtt a­ skapi auk ■ess sem fˇlksfj÷lgun var mikil.  Kreppa Ý kj÷lfari­ og kj÷r bŠnda versnu­u. 

Ătlun byltingarmanna og kvenna sem voru allt a­ ein milljˇn manna, var a­ koma ß sameignarskipulagi ß jar­nŠ­i, stofna samyrkjub˙ og stefna ß jafnrÚtti.  Banna skyldi ˇpÝumreykingar, vŠndi, drykkju og fjßrhŠttuspil ßsamt fleiru.

Taipinguppreisnin var lÝka tr˙arlegs e­lis ■vÝ lei­togi uppreisnarmanna var haldinn ■eirri vissu a­ hann vŠri yngri brˇ­ir Jes˙ Krists. 

Ůessi uppreisn stˇ­ Ý um tÝu ßr.  Var a­ lokum bŠld ni­ur ßri­ 1860, ■ß voru a­ minnsta kosti 20 milljˇnir manna lßtnir.

 

Boxarauppreisnin.

Hˇfst ßri­ 1900.  A­dragandi hennar var miki­ vegna Taipinguppreisnarinnar.  Vegna ■eirrar uppreisnar haf­i sta­a EvrˇpurÝkja styrkst og ■au rÝki fengi­ fleiri landsvŠ­i til sinna umrß­a.   Byltingarmenn boxarauppreisnarinnar voru ˇßnŠg­ir me­ vaxandi ßhrifa EvrˇpurÝkja Ý landinu.  Byltingarmennirnir k÷llu­u sig ôhnefa rÚttlŠtis og samrŠmisö  Ůeir b÷r­ust gegn ßsŠlni ˙tlendinga og rÚ­ust fyrst a­ kristnum tr˙bo­um.  Ůeir ur­u svo a­ l˙ta fyrir Evrˇpum÷nnum sem kŠf­u byltinguna ni­ur me­ h÷rku.  Ůessi uppreisn var­ til ■ess a­ keisarastjˇrnin fÚll endanlega ßri­ 1912.

 

Fˇlksfj÷lgun Ý Bretlandi var gÝfurleg frß ßrunum 1780 fram til um mi­ja 19.÷ld.  Me­ ˇbreyttum framlei­sluhßttum ß 18.÷ld, sem grundvalla­ist ß landb˙na­i, sßu menn a­ ekki yr­i hŠgt a­ framfleyta fˇlkinu.  Thomas Malthus setti fram ■ß kenningu a­ fˇlksfj÷lgun fylgdi mannfellir.  Hann hvatti fˇlk til ■ess a­ giftast seint og ■ar af  lei­andi myndi ■a­ eignast fŠrri b÷rn. 

 

Verkalř­urinn ßtti a­ gera byltinguna

 

Charistahreyfingin.

Handverksfˇlk Ý London og verkafˇlk Ý vÚli­na­i.  Vildu koma ß almennum kosningarÚtti fyrir alla karlmenn.  Ůetta var fyrsta tilraunin til samtakamyndunar ß me­al verkamanna.  Samt÷k verkafˇlks unnu fyrst og fremst a­ ■vÝ a­ bŠta kj÷r verkafˇlks.

 

Fyrsta al■jˇ­asamband verkalř­sins var stofna­ 1864.  Undir stjˇrn Karls Marx.  Hann birti hugmyndir sÝnar Ý Komm˙nistaßvarpinu sem kom ˙t ßri­ 1848.  Me­ honum Ý fÚlagi var Friedrich Engels.

Marx og Engels s÷g­u a­ n˙ vŠri komi­ a­ almenna borgaranum ľ ß­ur rÚ­i a­allinn ľ en ■etta vŠri hringrßs og n˙ vŠri komi­ a­ hinum, verkalř­num.

 

Breskt samfÚlag....

Eftir 1840 jukust tekjur fˇlks og lÝfskj÷r batna­i.  AtvinnutŠkifŠrum fj÷lga­i og starfsa­stŠ­ur voru bŠttar. 

Nřir samfÚlagshˇpar myndu­ust.  A­all og millistÚtt borgara myndu­u nřja valdastÚtt.  Verkafˇlk tilheyr­i lßgstÚtt.   Mikill munur var ß kj÷rum fˇlks milli ■essara stÚtta. 

Mikill fˇlksflutningur var­. ┌r sveitum Ý borgir.  ═ ■essum borgum var a­b˙na­ur hrŠ­ilegur.  Ekkert skolprŠsi var.  ┌rgangur rann eftir opnum rßsum Ý g÷tunum.  Og auk ■ess sem salernisa­sta­a var lÝtil sem engin.  ═ Manchester voru til dŠmis 200 manns me­ 1 salerni.  H˙snŠ­isskortur var mikill.  Ůeir brug­ust vi­ aukningu fˇlksins me­ a­ gera ôbrß­abirg­aafdrepö fyrir a­komufˇlk me­ a­ skipta ni­ur h˙snŠ­um.  Oft voru tÝu manns Ý einu litlu herbergi, og h˙snŠ­i voru i­ulega ■r÷ng og k÷ld.  Ůetta var mj÷g ˇheilnŠmt umhverfi og dßnartÝ­nin var mikil.  Langan tÝma tˇk fyrir stjˇrnv÷ld a­ vinna bug ß ■essu vandamßli, ■.e. upplřsa ■a­ um tengingu ß milli ˇ■rifna­ar og veikinda.  Ůß voru stjˇrnv÷ld b˙in a­ vinna markvisst a­ ■vÝ a­ bŠta h˙snŠ­i, skˇlplagnir, rafmagn og rennandi vatn.

 

Louis Pasteur franskur efnafrŠ­ingur, uppg÷tva­i bakterÝurnar sem yllu sj˙kdˇmum.  Ůrifna­ur vŠri mikilvŠgur til a­ vinna ß  bug ■essum kvillum.  En ■ar sem bakterÝurnar sßust ekki me­ berum augum var ■a­ erfitt a­ fß fˇlk til a­ breyta til.  Uppg÷tvanir hans ßsamt ÷­rum nřjungum Ý lŠknisfrŠ­i s.s. bˇlusetning, lyfjagj÷f og annarra sˇttvarna, lŠkka­i dßnartÝ­ni Ý Evrˇpu.s

 

Charles Dickens,  breskur rith÷fundur, skrifa­i Oliver Twist.  Ůar er Lund˙num lÝst  sem ˇ■rifalegri, illa lyktandi, me­ ljˇtar og ■r÷ngar g÷tur.  Ůar hlypu upp Špandi t÷traraleg b÷rn og alls sta­ar heyr­ust hßreysti og ˇp.

 

═ skuggahverfunum ■reifst vafas÷m starfsemi.  Miki­ var um vŠndi og rŠningjar nutu ■ess a­ stunda sÝna i­ju Ý skjˇli nŠtur.  Ůar sem l÷ggŠsla var lÝtil sem engin og g÷tur ˇlřstar. 

 

Sagan um Jack the Ripper er frß ■essum tÝma.  Hann er talinn einn illrŠmdasti mor­ingi s÷gunnar.  Tali­ er a­ hann hafi frami­ mor­ ß fimm vŠndiskonum ß dimmum g÷tum Lund˙na ßri­ 1888.  ١ var ■a­ mßl aldrei upplřst.  Annar mor­ingi var ■ˇ fundinn sekur ßri­ 1892.  LŠknirinn Thomas Neill Cream.  Hann myrti nÝu konur sem komu til hans til a­ lßta ey­a fˇstri.  Ůetta voru vŠndiskonur. 

 

┴ me­an ■eir rÝku voru rÝkir og hinir fßtŠku fßtŠkir, ■ß hˇfust upp umrŠ­ur um a­ ■etta vŠri allt Ý genum fˇlks.  Ůeir hŠfustu lif­u af samkeppnina.  Ůar af lei­andi myndu fÚlagslegar bŠtur ekki gera miki­ gagn.  Vildu ■ß leita lÝffrŠ­ilegra lausna Ý mannkynsbˇtum.   Ůessar hugmyndir byggjast me­al annars ß fÚlagslegum darwinisma.

═ upphafi 20.aldar bygg­u mannkynsbˇtasinnar hugmyndir sÝnar ß kenningum Gregors Mendels, sem var austurrÝskur munkur.  Hann stunda­i rannsˇknir ß erf­um plantna, og komst a­ ■vÝ a­ gen rß­a eiginleikum eins og ger­ og ˙tliti sem flytjast frß foreldrum til afkvŠma.

 

Uppeldi barna breyttist.  Ůau hŠttu a­ byrja a­ vinna ung vi­ hli­ ■eirra fullor­nu og fengu a­ vera b÷rn.  Mikill strangleiki var ß heimilum.  Fari­ var af sta­ me­ skˇla, leiktŠki og leikf÷ng.  Drengir og st˙lkur fengu mismunandi nßm.  St˙lkur lŠr­u til heimilisverka, ßsamt pÝanˇleik, tungumßlakennslu, jafnvel teikningu.  LŠra a­ vera umhyggjusamar h˙smŠ­ur.  Drengir voru sendir Ý hßskˇlanßm ■vÝ ■eim var Štla­ a­ sinan st÷rfum i hinu opinbera lÝfi. 

┴ ViktorÝutÝmanum var kynlÝf forbo­i­.  Tali­ var a­ kynlÝf vŠri heilsuspillandi og allt var gert til a­ hefta samskipti milli kynjanna ß unglingsßrunum. Samt var s˙ sko­un a­ ungir menn Šttu a­ ôhlaupa af sÚr horninö en st˙lkur Šttu a­ vera hreinar og ˇspjalla­ar ß br˙­kaupsnˇttina. 

Miki­ var um bˇkmenntir ß ■essum ßrum sem fj÷llu­u um ßstina.  Ef ■Šr voru of grˇfar ■ß var reynt a­ sporna vi­ s÷lu ■eirra. 

Menningin var mikil og miki­ rŠtt um bˇkmenntir ß kaffih˙sum. 

Me­ launavinnu og i­nvŠddu borgarasamfÚlagi jˇkst frÝtÝmi og tˇmstundir fˇlks.  Meira ■ˇ hjß ■eim hŠrra settu Ý samfÚlaginu.  Miki­ var um tˇmstundargamani­, s.s. spilamennska og tˇnlist.  Hjˇlrei­ar og krikket.  ═■rˇttir fˇru lÝka vaxandi enda ßttu ■Šr a­ vera mannbŠtandi og stu­la a­ samheldni. 

 

Me­ ■essu breyttist allt var­andi ungmennin.  Skˇlar lengdust, tÝmi ■eirra sem fullor­in var sleginn ß frest. 

 

Til baka ß Glˇsur