Make your own free website on Tripod.com

Frß VÝnarfundi til Ůjˇ­fundar

 

Frjßlslyndistefna: Svar borgarastÚttarinnar vi­ ═haldstefnunni.  Vildu vi­halda ■eim breytingum sem h÷f­u ßunnist Ý fr÷nsku byltingunni ■.e. vi­halda eigin v÷ldum.  Einstaklingsfrelsi og eignarrÚttur, kj÷ror­ ■eirra var t.d. ôburt me­ ÷ll sÚrrÚttindi svo allir hafi s÷mu tŠkifŠriö .  Verslunarfrelsi til a­ stu­la a­ hagkvŠmu efnahagskerfi.  Meginmarkmi­i­ var a­ tryggja einstaklingsfrelsi og koma ß l÷ggjafar■ingum.  L÷ggjafar■ing sem stu­lar a­ lř­rŠ­i.

 

═haldsstefnan: Stˇ­ gegn ■jˇ­frelsiskr÷fum og frjßlslyndum ÷flum.  Vildu vi­halda valdajafnvŠgi Ý Evrˇpu.  Upphafsma­ur var Metternich, rÝkiskanslari AusturrÝkis ßsamt Edmund Burke.  Stofnu­u  ôHeilaga bandalagö til a­ vinna ß mˇti Frjßlslyndisstefnunni.  Ůau ÷fl sem rÚ­u ni­urst÷­u VÝnarfundarins m÷rku­u ═haldsstefnuna.

 

RˇmantÝk:  Listastefna um lei­ og pˇlitÝsk stefna.  Til a­ ■urrka ˙t byltingu, gegn raunsŠi.  Hugsjˇn ■eirra = Švintřri mi­alda.  1830 mikil d÷nsk ßhrif.  Al■ř­umenning upphafin, sem var­ a­ nokkurs konar sameiningartßkni ■jˇ­arinnar.  Teki­ var vi­ a­ safna ■jˇ­s÷gum, og er Jˇn ┴rnason ■ar fremstur fylkingar.  Ůjˇ­s÷gur hans komu ˙t ß ßrunum 1862 ľ 1864.  ┴ ■essu tÝmabili hˇfst var­veisla Ýslenskrar tungu, og var Rasmus Christian Rask sß sem hˇf ■ß barßttu.  Hann stofna­i Hi­ ═slenska BˇkmenntarfÚlag ßri­ 1816.  Ůa­ fÚlag gaf ˙t SkÝrnir, hˇfst ßri­ 1827, og er eitt elsta ˙tgßfa ß nor­url÷ndunum.

 

Ůjˇ­ernishyggja og ■jˇ­ernisstefna:

 

═slenskir ■jˇ­ernis rˇmantÝkusar:  Jˇn ┴rnason, safna­i ■jˇ­s÷gum landsins.  Baldvin Einarsson, gaf ˙t ┴rmann ß Al■ingi.  Brynjˇlfur PÚtursson, Jˇnas HallgrÝmsson og Konrß­ GÝslason, hˇfu ˙tgßfu tÝmaritsins Fj÷lnir.  Ůeir eru oft taldir upphafsmenn ■jˇ­frelsisbarßttunnar. 

 

J˙lÝbyltingin 1830:  Einveldi Frakklands endurreist 1814 undir stjˇrn L˙­vÝks 18. hann var ■ˇ frjßlslyndur. Hann setti ß stjˇrnarskrß eftir VÝnarfundinn.  ┴ri­1824 tekur Karl X vi­, og hann vill keyra einveldi­ enn meira Ý gegn.  Hann afnam prentfrelsi ßri­ 1830 og vi­ ■a­ skall ß bylting.  Enn ßri­ 1830 fÚll Karl X af stˇl, og Filippus tˇk vi­ stjˇrn.  Hann var frjßlslyndur konungur sem jˇk valdadreifingu aftur.  Hann sŠtti Frakka me­ nřja stjˇrnarskrß.  Vegna byltingarinnar skullu ß upp■ot Ý flestum EvrˇpurÝkjunum, sem neyddu Ýhaldssama valdhafa til a­ slaka a­eins ß taumunum.

 

Upphaf ═slenskrar sjßlfstŠ­isbarßttu:  Ůjˇ­fundurinn ßri­ 1851 marka­i upphaf sjßlfstŠ­isbarßttunnar ■ar sem ■jˇ­fundurinn fˇr ekki ß ■ann veg sem ߊtla­ var. 

 

Febr˙arbyltingin 1848: Frakkar heimta meira frelsi, og sÝ­asti konungur Frakka, L˙­vÝk Filippus flřr land.  Anna­ lř­veldi stofna­ me­ L˙­vÝk Napˇleon Bonaparte sem kosinn forseta. Enn ein byltingin sem neyddu stjˇrnv÷ld Evrˇpu til a­ bo­a til stjˇrnlaga■inga.  UmbŠtur ■ˇ dregnar tilbaka, Ýhalds÷fl sigra enn og dŠmi um ■a­ ■ß ver­ur nři forseti Frakka keisari ■eirra 1852 ľ 1870.

 

Til baka ß Glˇsur