Make your own free website on Tripod.com

Frjßlsar ■jˇ­ir

Ůri­ji heimurinn er hugtak, sem ß vi­ l÷nd einkum Ý AsÝu, AfrÝku og Rˇm÷nsku-AmerÝku.  Og eru ■au l÷nd k÷llu­u ■rˇunarl÷ndin til a­skilna­ar vi­ hin l÷ndin sem eru t.d. Nor­ur-AmerÝka, Vestur-Evrˇpa, Japan, ┴stralÝa og Nřja-Sjßland. Ůar b˙a um 80% manns vi­ mismundandi a­stŠ­ur.  Mj÷g margir b˙a vi­ mikla fßtŠkt, lÝ­ur skort og nřtur lÝtillar sem engar menntunnar nÚ heilsugŠslu.   AtvinnulÝfi­ er oft einhŠft og van■rˇa­. 

Fleira fˇlk.

┴ sÝ­ustu 40 ßrum 20.aldar tv÷falda­ist fj÷ldi jar­arb˙a.  Ůeim fj÷lga­i ˙r ■remur millj÷r­um Ý sex milljar­a og olli ■etta nokkrum ßhyggjum.  Framfarir Ý lŠknavÝsindum ßttu stŠrstan ■ßtt Ý ■essari fj÷lgun.  Og skipti ■ar mestu mßli minnkun ß ungbarnadau­a. 

Gandhi.

Indland var hluti af Breska heimsveldinu.  En vi­ lok 19.aldar fˇru indverjar a­ krefjast meiri sjßlfstjˇrnar.  Ůeir stofnu­u kongressflokkinn.  Sß flokkur var helsti vettvangur ■eirra i sjßlfstŠ­isbarßttunni. 

Mahatma Gandhi var lei­togi Kongressflokksins.  Hann hreif fˇlk um allan heim, og var tekinn til fyrirmyndar af t.d. Martin Luther King og Nelson Mandela. 

Gandhi skipulag­i verkf÷ll, hvatti landsmenn sÝna til a­ sni­ganga breskar v÷rur, neita a­ grei­a skatta og ˇhlř­nast řmsum tilskipun stjˇrnvalda.

Mesta athygli vakti hann ■egar hann skipulag­i ôsaltg÷ngunaö  en h˙n var til a­ sřna fram ß rÚtt allra Indverja til a­ vinna salt ˙r sjˇ, en Ý ■ß daga h÷f­u Bretar  einokun ß saltvinnslu ß Indlandi. Vi­br÷g­ breskra yfirvalda var a­ handsama Gandhi og eyddi hann 6 ßrum Ý fangelsi. 

Gandhi vildi sporna vi­ fßtŠktinni sem rÝkti Ý Indlandi og taldi a­ til a­ vinna ß bug henni vŠri a­ indverjar legg­u rŠkt vi­ handverkskunnßttu og hef­bundinn heimilisi­na­. 

Hann bo­a­i sjßlfs■urftarb˙skap og einfalda lifna­arhŠtti.

Indland og Pakistan.

Gandhi vildi a­ m˙slimar og hind˙ar gŠtu lifa­ Ý sßtt og samlindi, en hans draumur rŠttist ekki.  1947 sau­ upp ˙r og ur­u til tv÷ nř rÝki; Indland og Pakistan.    Margir fÚllu Ý ßt÷kum milli ■essara tr˙arhˇpa, og enn fleiri fl˙­u e­a voru flŠmdir ß brott.  Mikill hiti er ß milli ■essara grannrÝkja og 2-3 hefur ■a­ leitt til styrjaldaßtaka.  A­al ßgreiningsefni­ er um hÚra­i­ KashmÝr, en ■ar fara Indverjar me­ v÷ld en eru Ýb˙arnir flestir m˙slimar (Indverjar flestir hind˙ar)

 

Mˇ­ir Teresa var lifandi gos÷gn sem helga­i lÝf sitt vi­ a­ a­sto­a sj˙ka og fßtŠka ß Indlandi.

KÝna.

1911 var keisaradŠmi­ afnumi­.  Og 1912 var­ KÝna lř­veldi.  Guomindang, flokkur ■jˇ­ernissinna var ÷flugasta stjˇrnmßlahreyfing landsins. 

Mao Tse-tung var fremstur Ý Komm˙nistaflokkinum Ý KÝna sem stofna­ur haf­i veri­ 1921.

Aung San Suu Kyi var barßttukona fyrir lř­rŠ­i og mannrÚttindum Ý Burma.  H˙n hlaut fri­arver­laun Nˇbels ßri­ 1991.

Dalai Lama er tr˙arlei­togi TÝbetb˙a og berst fyrir frelsi og rÚttindum ■jˇ­ar sinnar.  Břr Ý ˙tleg­.

Al■ř­ulř­veldi­ KÝna.

Eftir borgarastyrj÷ldina a­ lokinni heimsstryj÷ldinni sÝ­ari hrˇsu­u Komm˙nistar sigri.  1949 stofnu­u ■eir Al■ř­ulř­veldi­ KÝna.  Samykjub˙skapur var settur ß ľ svipa­ og StalÝn ger­i Ý SovÚtrÝkjunum.  Verksmi­jur og fyrirtŠki ■jˇ­nřtt. 

Mennigarbylting KÝna.

Kom frß Mao formanni og var til ■ess a­ tryggja sjßlfan sig sem lei­toga rÝkisins.  Til a­ ■jˇ­skipulag komm˙nismans nŠ­i sessi ■yrfti a­ breyta fˇlkinu, skapa nřja mannger­ sem vŠri laus undan g÷mlu hef­unum.

Rau­u varali­arnir voru unga fˇlki­ sem Mao bi­la­i til sem ßttu a­ ■jˇna ■essu markmi­i menningarbyltingarinnar Ý KÝna. 

Rß­ist var gegn ÷llu sem minnti ß gamla tÝmann.  G÷mlum menningarver­mŠtum og fornminjum.  Rau­u varali­arnir rÚ­ust a­ kennurum sÝnum og s÷ku­u ■ß um afturhald og spillingu.  Pyntingar og aft÷kur ßn saka og dˇma voru daglegt brau­.  Ekki er vita­ hve margir třndu lÝfi Ý ■essari byltingu. 

Skˇlahald lß ni­ri og atvinnulÝfi­ raska­ist. 

KÝnverjar skipta um gÝr.

Maˇ forma­ur lÚst ßri­ 1976.  Ůß breyttu komm˙nistar um stefnu Ý efnahagsmßlum og veitti einstaklingum og einkafyrirtŠkjum meira svigr˙m til starfa. 

AsÝurÝki ß upplei­.

Japan var hernumi­ land eftir seinni heimsstyrj÷ldina undir yfirrß­um BandarÝkjanna.  Ůß var rÚtta­ yfir strÝ­sglŠpam÷nnum og umbŠtur ger­ar ß stjˇrnarkerfinu.  Keisarinn sat enn valdalaus ■jˇ­h÷f­ingi.  Ůar sem BandarÝkjamenn litu ß Japan sem mikilvŠgan bandamann Ý kaldastrÝ­inu ■ß fˇru ■eir a­ veita ■eim fjßrhagsa­sto­. 

Drekarnir fjˇrir voru Su­ur-Kˇrea, TŠvan, Singapore og Hong Kong.  Ůessi rÝki ßttu ■a­ sameiginlegt a­ draga sig ˙r fßtŠkt til fjßr.  Ůar var bygg­ur upp ÷flugur ˙tflutningsi­na­ur. 

Japan var ß upplei­, gott samspil ß milli stjˇrnvalda og atvinnulÝfs marka­i betra og hagstŠ­ara rekstarskilyr­a fyrir fyrirtŠki.  Ůeir voru fljˇtir a­ tileinka sÚr nřja tŠkni og unnu hart a­ ■vÝ a­ nß m÷rku­um erlendis.  Mikill metna­ur fˇr Ý menntun og eru Japanir ■ekktir fyrir vinnusemi, sparsemi og nŠgjusemi.  LÝtill kostna­ur fˇr til herna­armßla. 

PalestÝna og ═srael.

SÝonismi var stefna gy­inga til a­ eignast ■jˇ­arheimkynni.  Eini gallinn ß ■vÝ var a­ fyrir voru arabar, PalestÝnuarabar, sem vildu ekki lßta landi­ af hendi ■ar sem ■eir h÷f­u b˙i­ ■ar ÷ldum saman.

PLO eru frelsissamt÷k PalestÝnuaraba og er lei­togi ■eirra Yasser Arafat.

Arabar.

Saddam Hussein var Š­sti valdama­ur ═raks. 

Moamer al Gaddafi var Š­stur valda Ý LÝbřu.

═rakar rÚ­ust ßri­ 1990, undir forystu Saddam Hussein Ý K˙veit og Saddam lřsti stuttu sÝ­ar ■vÝ yfir a­ K˙veit hef­i veri­ innlima­ Ý ═rak.  K˙veit er lř­rŠ­isrÝki og hefur miklar olÝulindir.  

═slam.

═slam hefur mikil ßhrif ß ■jˇ­lÝf Ý arabal÷ndum.  Bˇkstafstr˙armenn vilja setja hef­bundi­ gildismat tr˙arinnar Ý forystu og taka ■eir har­a afst÷­u gagnvart vesturl÷ndum og lÝfshßttum ■eirra og m÷rgu sem einkennir n˙tÝma ■jˇ­fÚlag. Ůa­ strÝ­ir ß mˇti tr˙nni og Kˇraninum. 

Talibanar eru Ýslamskir bˇkstafstr˙armenn sem nß­u v÷ldum Ý Afganistan undir lok 20 aldar. 

Me­ ■vÝ leiddi til ■ess a­ konur ur­u a­ hylja andlit sitt ß almanna fŠri, st˙lkum banna­ a­ ganga Ý skˇla, og konum gert a­ klŠ­ast hef­bundnum klŠ­na­i Ýslamskrar tr˙ar.  ═ sumum arabal÷ndum fß konur ekki einu sinni a­ aka bÝl.  Og hafa enn ekki hloti­ kosningarrÚtt. 

١ er ■etta a­ breytast.  ═ dag eru ■Šr a­ mennta sig Ý hßskˇlum og ■eim fer fj÷lgandi ß vinnumarka­i, en eru enn langt ß eftir konum ß vesturl÷ndunum hva­ var­ar einstaklingsfrelsi og fleiru. 

Ayatollah Khomeinis var bˇkstafstr˙arma­ur, erkiklerkur, og undir hans forystu komu valdhafar Ý ═ran  ß tr˙arlegu einrŠ­i.

Rˇmanska ľ AmerÝka

═ flestum l÷ndum Rˇm÷nsku-AmerÝku eru bßg kj÷r fˇlks.  Ůar er miki­ misrÚtti og mikill munur ß ■eim rÝku og fßtŠku.  ┴ kreppußrunum ur­u ■au fyrir miklu ßfalli ■ar sem ■eirra afkoma byggist upp ß ˙tflutningi hrßefna.  Eftir 1960 tˇk vi­ tÝmi ˇlgu og ˇst÷­ugleika.  Spruttu upp vÝ­a skŠruli­ahreyfingar Ý anda Kastrˇ og ■Šr hˇfu barßttu fyrir sˇsÝalÝskri ■jˇ­fÚlagsstefnu.

Augusto Pinochet var lei­togi herforingjanna Ý Chile sem steyptu sˇsÝalistanum Salvador Allende ˙r forsetastˇli. 

AfrÝka.

Ghana var fyrsta afrÝku rÝki­ sem losna­i undan yfirrß­um Evrˇpub˙a ßri­ 1957.  ┴ri­ 1960 var kalla­ ôsjßlfstŠ­is ßri­ miklaö Ý AfrÝku, ■ar sem 17 l÷nd Ý ßlfunni lřstu yfir sjßlfstŠ­i. 

TÝu ßrum  sÝ­ar geisa­i valdabarßtta og Šttbßlkaerjur.  EinrŠ­isherrar komust til valda og meirihluti Ýb˙anna bjˇ vi­ lakari kj÷r n˙ en ß me­an nřlendutÝmanum stˇ­.  SˇsÝalisma var komi­ ß Ý nokkrum l÷ndum a­ sovÚskri fyrirmynd. Og aflei­ingar alls ■essa var ˇstjˇrn og spilling. 

Sunnan Sahararey­imerkurinnar hnigna­i efnahag og ßri­ 1990 mß segja a­ ■au hafi ÷ll veri­ or­in gjald■rota. 

Evrˇpub˙um og nřlendustjˇrn hafa stundum veri­ kennt um hrakfarir AfrÝku.  Dregi­ landamŠri Ý ßlfunni af handahˇfi ßn nokkurs tillits til fˇlks nÚ a­stŠ­na.  Skili­ Ý sundur ■jˇ­ir og Šttbßlka og sameina­ a­ra. 

Sum nřfrjßlsu rÝkin voru ekki undir ■a­ b˙in a­ ver­a sjßlfstŠ­.  Sum h÷f­u afar fßa mennta­a menn, og m÷rg voru me­ milljˇn manns, sem flokku­ust Ý marga Šttbßlka sem t÷lu­u ÷ll sÝn eigin tungumßl.  Ůar hafa oft strÝ­sßt÷k gert margt til hins verra.  Og a­ lokum er AfrÝka me­ mest smi­a­a fˇlki­ af HIV og aflei­ingarnar af ■vÝ eru hrikalegar. 

OAU eru samt÷k AfrÝkurÝkja. 

Kofi Annan er n˙verandi a­alritari Sameinu­u Ůjˇ­anna.  

Svart og hvÝtt.

Nelson Mandela er hylltur sem ■jˇ­arlei­togi i Su­ur-AfrÝku. Fjˇrum ßrum eftir a­ hann var lßtinn laus ˙r fangelsi eftir 27 ßr var hann kj÷rinn forseti landsins.  ═ Su­ur-AfrÝku voru hvÝtir Ýb˙ar um 5. milljˇnir ß mˇti 25 milljˇna bl÷kkumanna.  Ůeir l÷gleiddu hi­ svokalla­a apartheid, sem ger­i bl÷kkumenn a­ annars flokks ■egnum.  Apartheid ger­i bl÷kkum÷nnum a­ b˙a ß sÚr svŠ­um, mßttu ekki kjˇsa og var b÷rnum svertingja banna­ a­ sŠkja s÷mu skˇla og hvÝtu b÷rnin. 

ANC er AfrÝska Ůjˇ­arrß­i­ sem vann bug ß apartheid undir forystu Nelson Mandela. 

 

Til baka ß Glˇsur