Make your own free website on Tripod.com

Heimsstyrj÷ldin sÝ­ari

Upphaf hennar var innrßs Ůjˇ­verja Ý Pˇlland september 1939.  VÝgvellir voru tveir Evrˇpa og KyrrahafssvŠ­i AsÝu. 

Íxulveldin:

Ůřskaland

═talÝa

Japan

Bandamenn:

Bretar

SovÚtrÝkin

BandarÝkin og fl.

 

LeifturstrÝ­.

Ůjˇ­verjar sigru­u Pˇlverja ß sk÷mmum tÝma, og sovÚtherinn lag­i undir sig austurhluta Pˇllands. 

Ůřskar hersveitir:

1940:

  1. Danm÷rk

  2. Noregur

  3. BelgÝa

  4. Holland

  5. Frakkar

1941:

  1. J˙gˇslavÝa

  2. Grikkland

1942:

  RÚ­u Íxulveldin yfir stŠrstum hluta Evrˇpu

 

Ůeir brutu gri­arsßttmßla Hitlers og StalÝn vi­ a­ rß­ast inn ß SovÚtrÝkin.  Gekk vel Ý fyrstu. 

(═ orrustunni vi­ Bretland ■egar ■řskar sprengjuflugvÚlar ger­u har­ar loftßrßrßsir ß breskar borgir haf­i breski flugherinn betur.)

Veturinn 1942-1943 snÚrist dŠmi­ vi­.  Eftir heiftarlegan bardaga Ý marga mßnu­i Ý StalÝngrad tˇkst bandam÷nnum a­ knřja Ůjˇ­verja til uppgjafar. 

Eftir ■a­ hr÷ktust Ůjˇ­verjar smßtt og smßtt undan sˇkn sovÚska hersins. 

 

Hitler fremur sjßlfsmor­ 30.aprÝl 1945. Ůß voru sovÚskir skri­drekar komnir inn Ý ˙thverfi BerlÝnar.  Nokkrum d÷gum sÝ­ar skrifu­u fulltr˙ar Ůřskalands undir skilyr­islausa uppgj÷f og 8.maÝ 1945 var haldi­ upp ß fri­ardaginn vÝ­svegar um Evrˇpu.

 

7. desember 1941 rÚ­ust japanskar flugsveitir ß Pearl Harbour, skipalŠgi BandarÝkjanna.   Markmi­ ■eirra var a­ minnka bandarÝska heraflann og tryggja st÷­u sÝna ß KyrrahafssvŠ­inu. 

Ůetta var­ til ■ess a­ USA hˇf beina a­ild a­ strÝ­inu.  Hart var barist, sem enda­i me­ a­ Japan nota­i sjßlfsmor­ssveitir.  ═ ßg˙st 1945 nota­i US kjarnorku ß Hiroshima og Nagasaki.

Og um svipa­ leiti s÷g­u SovÚtmenn Jap÷num strÝ­ ß hendur og Ý kj÷lfar alls ■essa gafst japanska keisarastjˇrnin upp og var skrifa­ undir uppgjafarskilmßlana um bor­ Ý orrustuskipinu Missouri sunnudaginn 2. september 1945 ľ heimisstyrj÷ldinni sÝ­ari var loki­.

 

Blˇ­, strit, sviti og tßr.

Winston S. Churchill var einn litrÝkasti stjˇrnmßlama­ur 20. aldarinnar.  Hann tˇk vi­ embŠtti forsŠtisrß­herra Bretlands ßri­ 1940.  ôBlˇ­, strit, sviti og tßrö voru Ý einni rŠ­u hans.  Og lřsa ■essi or­ vel hvert hlutskipti fˇlks var um allan heim ß tÝmum strÝ­sins. 

Meiri en helmingur ■eirra sem dˇu voru ˇbreyttir borgarar. 

 

Břr ═slendingur hÚr?

Leifur Muller var r˙mlega tvÝtugur Ýslendingur Ý nßmi Ý Noregi.  Hann fÚkk heimsˇkn hausti­ 1942 af tveimur ■Úttv÷xnum ■jˇ­verjum.  Upphaf hans pÝslarg÷ngu Ý ■řskum fangab˙­um.

═ fangab˙­unum voru a­stŠ­ur hrŠ­ilegar.  Fari­ var me­ fˇlk eins og skepnur og ■eim hr˙ga­ saman Ý skßlum sem var hvergi nˇg plßss.  Kr˙nuraka­ir, sveltir, berskjalda­ir vi­ alls kyns sj˙kdˇmum og lßtnir vinna sÚr til ˇbˇta.  Ůarna var Leifur Ý yfir 3 jˇl.  Hann gat ekki tr˙a­ a­ til vŠri svona grimmd, hann var fˇrnarlamb mannlegrar vitfirringar.

 

Helf÷rin.

Ůegar Nasistar tˇku v÷ldin fˇr heldur betur hallandi fyrir gy­inga.  Me­ NŘrnberg l÷gunum ßri­ 1935 voru rÚttindi ■eirra takm÷rku­ verulega.  Gy­ingar  mßttu ekki:

Ě        Gegna opinberum st÷rfum

Ě        Ganga Ý hßskˇla

Ě        Giftast ôhreinrŠktu­umö ■jˇ­verjum

 

Kristalsnˇttin 10. nˇvember 1938 var upphafi­ a­ skipulag­ri gy­inga ofsˇknum

 

═ heimsstyrj÷ldinni sÝ­ari voru gy­ingum safna­ saman Ý sÚrst÷k hverfi; gettˇ.  Ůar lif­u ■eir vi­ sult og bßg kj÷r, og hrundu ni­ur ˙r sulti og sj˙kdˇmum. 

 

1941 var ßkv÷r­un tekin um hina endanlegu lausn sem fˇlst Ý ■vÝ a­ ˙trřma ÷llum gy­ingum.  Ůeir voru fluttir Ý sÚrstakar ˙trřmingarb˙­ir og voru ■ar skipulega teknir af lÝfi.  Ůeir sem ekki dˇu i gasklefunum dˇu ˙r sulti, sj˙kdˇmum e­a vegna ofbeldis; t.d. skotnir.  Dau­asveitirnar fˇru um sÚrst÷k hertekin svŠ­i og murku­u lÝfi­ ˙r Ýb˙um heilu ■orpanna. Einnig ger­u nasistar lŠknisfrŠ­ilegar tilraunir ß gy­ingum.

Tali­ er a­ um 6 milljˇnir gy­inga hafi lßtist Ý helf÷rinni.

Gu­i sÚ lof fyrir Bretana!

10. mai 1940 (f÷studagur) var ÷rlagarÝkur dagur Ý s÷gu ═slands.  Ůß Ý morgunsßri­ sigldu bresk herskip Ý ReykjavÝkurh÷fn.  Breski herinn var kominn til a­ hernema landi­. 

Hernßmi­ gerbreytti a­stŠ­um hÚrna og nŠstu ßr voru ein umbrotaskei­ Ýslandss÷gunnar. 

Hernßmi­ var brot ß hlutleysi ═slands Ý heimsstyrj÷ldinni og kvarta­i rÝkisstjˇrnin vi­ bresku stjˇrnina.  En forsŠtisrß­herra ═slands Hermann Jˇnasson ba­ fˇlk um a­ sřna ■essum m÷nnum kurteisi ľ ■eir vŠru a­eins gestir. 

Reyndar var fˇlk a­allega fegi­ ■egar ■au sßu a­ ■etta voru Bretar en ekki Ůjˇ­verjar. 

Bretar voru b˙nir a­ sŠkja um a­st÷­u fyrir herinn hÚr ß landi en var alltaf neita­ ■vÝ ═sland vildi halda Ý hlutleysi sitt. 

En ═sland var mikilvŠgt herna­arlega sÚ­.  Ůegar Ůjˇ­verjar h÷f­u herteki­ Noreg var ekkert til a­ stoppa ■ß Ý a­ sigla um Atlantshafi­.  Ůar af lei­andi ur­u Bretar a­ hafa a­st÷­u hÚr til a­ hafa eftirlit me­ sjˇ og Ý lofti.  Bretar voru lÝka hrŠddir um a­ Ůjˇ­verjar myndu taka ═sland eins og ■eir h÷f­u gert me­ Noreg og Danm÷rk. 

Hitler haf­i sami­ herna­arߊtlun til a­ taka yfir ═sland; Ikarus.

Bretar voru me­ lÝti­ herli­ og Ýlla vopna­ ef ske kynni a­ Ůjˇ­verjar myndu rß­ast inn.  Ůetta var meira sřndarleikur hjß ■eim til a­ sporna vi­ Ůjˇ­verjum.  Winston Churchill forsŠtisrß­herra Breta lag­i hart ß Roosevelt BandarÝkjaforseta a­ taka yfir hervernd ═slands 1941.  Ůeir komu 7. j˙li 1941.

 

Blessa­ strÝ­i­.

Kreppan hvarf.  ┴ fyrsta degi hˇfst Bretavinnan.  Me­ hernßminu ■urfti a­ reisa flugvelli, ■eir ■urftu allar ger­ir bÝla, flutning til og frß st÷­um me­ fˇlk og varning.  Herskßlar; Braggar, voru reistir.  Fˇlk fÚkk nˇg a­ gera.  Og peningar streymdu Ý vasa fˇlksins. 

Konur ■vo­u ■votta, veitingasta­ir spruttu upp og leigubÝlstjˇrar h÷f­u nˇg a­ gera.  Eftirspurn af Ýslenskum fiskafur­um jˇkst og ver­ hŠkka­i ˙r ÷llu valdi.  Ůjˇ­artekjur h÷f­u aldrei veri­ meiri.  ═ upphafi heimsstyrjaldarinnar var ═sland eitt fßtŠkasta land Evrˇpu en Ý lok hennar eitt ■a­ rÝkasta. 

Hermennirnir h÷f­u ßhrif ß menningu og neysluvenjur ■jˇ­arinnar og kom me­ miki­ af nřjungum. 

Dßtar.

Samskipti hermannanna og Ýslenskra kvenna komst Ý hßmŠli.  Dßtarnir voru allt ÷­ruvÝsi en konur hÚrna h÷f­u kynnst.  Herramenn, sem voru kurteisir, hreinir og kunnu a­ dansa og voru rˇmantÝskir ˇdrukknir.  Ůetta var kalla­ ßstandi­.  Voru ßhyggjur haf­ar af ■essu og tali­ skŠkjulifna­ur ß ■essum konum sem sˇttu Ý dßtana. 

Lř­veldi­ ═sland.

1940 rofna­i sambandi­ vi­ Danm÷rk ■egar Ůřski herinn hernam Danm÷rk.  ═slendingar stofnu­u ■ß embŠtti rÝkisstjˇra sem fˇr me­ vald ■jˇ­h÷f­ingja og var Sveinn Bj÷rnsson skipa­ur Ý ■a­ embŠtti.  Hann haf­i lengi veri­ sendiherra ═slands Ý Danm÷rku.  Hann var vel li­inn og naut vir­ingar.  En skapa­i sÚr ˇvild ■egar hann setti ß fˇt utan■ingsstjˇrn.  Utan■ingsstjˇrn er ■egar ■jˇ­h÷f­ingi fŠr menn til a­ skipa rÝkisstjˇrn sem eru ekki ß ■ingi og svar ekki fyrir neina af flokkunum. 

═slendingar vildu slÝta ÷llu sambandi vi­ Dani og hugsu­u me­ sÚr a­ endurnřja ekki sßttmßlann frß 1918.  Sumir vildu stofna lř­veldi sem fyrst ■vÝ Danir voru ekki Ý stakk b˙inn til a­ sinna skildum sÝnum.  En samningurinn myndi renna ˙t 1944. 

┴ri­ 1944 var haldin ■jˇ­aratkvŠ­agrei­sla um lř­veldisstofnun og var kj÷rsˇkn 98,6% sem hefur aldrei veri­ meiri ■ˇ vÝ­ar vŠri leita­. 

17. j˙ni 1944 rann svo dagurinn upp.

Mesti atbur­ur mannkynss÷gunnar.

6.ßg˙st 1945 ger­u BandarÝkjamenn kjarnorku ßrßs ß Hiroshima Ý Japan.  Ůa­ var Ý fyrsta skipti sem kjarnorkuvopni var beitt Ý ˇfri­i.  BandarÝkjamenn beittu kjarnorku til a­ knřja Japani til uppgjafar. Margir hafa deilt um ■÷rfina til ■ess ■vÝ Japanir voru a­ ■vÝ komnir a­ gefast upp.  En Japanir voru har­skeyttir og b÷r­ust oft til sÝ­asta manns. 

Vopnin kv÷dd.

StrÝ­i­ skildi eftir sig mikla fßtŠkt Ý m÷rgum l÷ndum, h˙snŠ­isskortur og hungur.  Ůřskaland ßsamt nokkrum ÷­rum ■jˇ­um tala um ßri­ 1945 sem ßri­ n˙ll. Fannst ■eir vera ß byrjunarreit.  Af v÷ldum strÝ­sins er tali­ a­ um 50 milljˇnir manna hafi lßtist. 

Sameinu­u ■jˇ­irnar var stofna­ ßri­ 1945.

 

Til baka ß Glˇsur